Forside
|
 Ugens artikel  Knud den Store (ca. 995 - 1035) var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Knud var søn af Svend Tveskæg. Som dansk prins vandt han tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018, bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans far før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt de norrøne gælere. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen. Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne". Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen, og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Termodynamik är läran om energi, dess omvandling mellan olika former och särskilt samspelet mellan värme och arbete. Den klassiska termodynamiken studerar kopplingen mellan makroskopiska egenskaper som temperatur, volym och tryck hos termodynamiska system. Historiskt har termodynamikens utveckling drivits av önskan att öka verkningsgraden hos tidiga ångmaskiner, framför allt genom det arbete som bedrevs av den franske fysikern Sadi Carnot, ofta kallad termodynamikens fader. Den klassiska termodynamiken är en makroskopisk disciplin, till stor del baserad på mätningar och erfarenheter. I motsats bygger den statistiska termodynamiken, med grund i kvantmekaniken, på den mikroskopiska naturen hos enskilda atomer och molekyler. Utöver dessa finns ett stort antal grenar och tillämpningsområden som exempelvis kemisk termodynamik, energiteknik, meteorologi, materialvetenskap och biomedicin. Läs merDagens skandinaviske artikel er fra svensk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
EM i håndbold • Skolevalg 2026 • Trumps ønske om at erhverve Grønland
 I dag Den 16. januar: Marcellus' dag, opkaldt efter Pave Marcellus .JPG)
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… .jpg)
 Nyligt afdøde _(cropped).jpg)
 Dagens billede
| ||||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
