Anden Italienske Uafhængighedskrig

Den Anden Italienske Uafhængighedskrig, også kaldet den fransk-østrigske krig blev udkæmpet i 1859 mellem Napoleon 3. af Frankrig og Kongedømmet Sardinien på den ene side mod Kejserriget Østrig på den anden side.

Hændelser

• 20. maj: Fransk infanteri og sardinsk kavaleri slår den østrigske hær i slaget ved Montebello og den østrigske hær trækker sig tilbage
• 26. maj: Giuseppe Garibaldis alpejægere vinder over østrigske styrker i slaget ved Varese
• 27. maj: Alpejægerne slår østrigerne igen i slaget ved San Fermo, og rykker ind i Como
• 30. maj: Sardinske styrker slår østrigske styrker i slaget ved Palestro
• 4. juni: Franske styrker slår østrigske styrker i slaget ved Magenta
• 20.-24. juni: Napoleon III og Viktor Emanuel II slår en østrigsk hær ledet af kejser Franz Josef i slaget ved Solferino. Dette slag fører til at Henri Dunant danner Røde Kors
• 11. juli: Truet af revolution i Ungarn indgår den østrigske keiser Franz Josef en våbenhvileaftale med Napoleon III i Villafranca

Slagstedene under krigen (engelske stednavne)

Anden Italienske Uafhængighedskrig
Del af Krigene for Italiens samling
Napoleon III ved Slaget om Solferino
Dato 29. april–11. juli 1859 Sted Kongeriget Lombardiet-Venetien Resultat Sejr til Frankrig og Sardinien Freden i Villafranca Territoriale ændringer Lombardiet blev overdraget til Sardinien Sardinien annekterede efterfølgende de centrale italienske stater.
Parter
Frankrig Kongeriget Sardinien	Østrig
Ledere
Napoleon III Victor Emmanuel II	Grev Ferencz Gyulai Franz Joseph I.
Styrke
Frankrig: 130.000 mænd 2.000 kavalarister 312 kanoner Sardinien: 70.000 mænd 4.000 kavalarister 90 kanoner	200.000 22.000 kavalarister 824 kanoner