Spring til indhold

Petuh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Petuh eller petu er en regional sprogvariant (regiolekt)[1] i byen Flensborg, som blander sprogene tysk, nedertysk, rigsdansk og sønderjysk, som tales og taltes i Flensborg og omegn. Sprogvarianten kan beskrives som tysk med enkelte danske begreber og låneoversættelser, men med dansk grammatik og syntaks. Man kan også sige, at det er dansk iklædt tyske ord.

Petuh kan ses om udtryk for den sprogkontakt og den to- og flersprogethed, som præger byen og omegnen op til i dag. Det er typisk danske udtryk og idiomer, som gengives eller oversættes med tyske ord. Tilsvarende danske substratpåvirkninger findes ellers også i slesvigsk nedertysk (f. eks i det angelske nedertysk). Petuh har ingen bindende staveregler. Den dansk-tyske forfatter og politiker Wilhelm Ludwig Christiansen foretrak for eksempel næsten udelukkende små bogstaver. S-lyden udtales som på dansk som en ustemt alveolær sibilant. G-lyden bliver til tysk 'ch' [x] eller som hollandsk 'g' [ɣ].

Sprogvarianten fik navnet efter partoutkortet (årskortet) på færgerne på Flensborg Fjord. Det var især de såkaldte petuhtanter, som i begyndelsen af 1900-tallet brugte blandingssproget på deres sammenkomster på salon-færgerne. Sprogvarianten opstod dog allerede i 1400-tallet, hvor indbyggerne i Flensborg stadig talte sønderjysk, men også ønskede at handle med de nedertysk-talende købmænd fra syd.[2] Pethutalende omtales i dag som Petuh-snakkere. I dag tilbydes der i Flensborg også guidede byture på Petuh.

PetuhDanskTysk
abbe Knüpfe (/ Knöppe) knapper, der er gået af abgerissene Knöpfe
abklippen klippe af abschneiden
Fatuch karklud eller: fadeklud (sønderjysk: fæklue) Spültuch
figellinsch vanskelig schwierig
Feudel gulvklud eller: føjlstyk (sønderjysk) Putzlappen
feudeln vaske gulvet eller: føjel æ gulw (sønderjysk) Boden putzen
flütten flytte umziehen
Kinder eller: Kinners passen [3] passe børnene auf Kinder aufpassen
Kinner einlegen få børnene i seng Kinder ins Bett bringen
mallören ske malør eller: ulykke ein Unglück
Schau sjov Spaß
Stackel stakkel Ärmster
süßeln eller: besüßeln sysle beschäftigen
Tummelum tummel eller: uro Unruhe
nehrig nærig geizig
Is dat Sünde! Det er synd! eller: Hvor er det syndt! Ist das schade eller: Das ist schade!
Dat mit dem Jensen is voll Sünde, nich? Det er rigtig synd med Jensen, ikke sandt? Schlimm, was dem Jensen passiert ist, oder?
Dascha ’n Maars un kriegn ’n guten Platz in’n Unibus! Det er et mas at få en god plads i bussen! Es ist schwer, im Omnibus einen guten Platz zu bekommen!
Nun sollen wir mal sehen und kommen los. Nu skal vi se at komme af sted. Jetzt wollen wir mal los.
So'n Aggewars! Hvor er det besværlig! eller: Sikken aggevas! (sønderjysk) Oh, ist das mühsam!
Wie kann ein sitzen bei außes Licht und zue Rollon und näh´n abbe Knöppe an? Hvordan kan man sidde med slukket lys og nedrullede rullegardiner og sy afrevne knapper på? Wie kann eine (man) bei ausgeschaltetem Licht und geschlossenen Rollos sitzen und abgerissene Knöpfe annähen?
Was ist die Uhr?[2] Hvad er klokken? Wie spät ist es?
  1. ↑ Volker F. Faltings og Elin Fredsted (Udg.): Sprachenvielfalt, Sprachkontakt und Sprachwandel in Schleswig, Bielefeld 2025, ISBN 978-3-8498-2094-7, s. 21
  2. 1 2 Flensborg Avis fra den 31. jan. 2026, side 22: https://www.fla.de/reader/80344/649470/petuh-valgte-hilke-nu-kaemper-hun-for-flensborgs-bysprog#p=22 »Petuh opstod i middelalderen i 1400-tallet, hvor man talte sønderjysk i Flensborg. Da man gerne ville handle med de plattysk-talende købmænd, måtte man lære plattysk. På den måde blev det blandet med det sønderjyske, siger hun.« (Hilke Rudolph).
  3. ↑ Marsch und Förde: Passen
  • Renate Delfs: Ohaueha, was'n Aggewars: Oder wie ein' zusieht un sprechen as die Flensburger Petuhtanten, Husum 2009.
  • Wilhelm Ludwig Christiansen: Krischan un szein Onkel Hannes: Ein neuer ein auf Petuh, Goldbæk 2004.
  • Wilhelm Ludwig Christiansen: Petuh-ABC, Goldbæk 2003.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]