Benutzer:Concord/Rechtsabrechnung (Retsopgøret)
Retsopgøret er betegnelsen på de især strafferetlige sager, der førtes mod personer, som under besættelsen havde samarbejdet med tyske myndigheder.
Retsopgørets grundlag var straffelovstillægget, som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter befrielsen. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter d. 29 August 1943http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoerets-love-straffelovstillaegget-1945-til-1946/#note1end hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.
Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte værnemagere).
101 mænd og 2 kvinder blev efter krigen dømt til døden for landsforræderi under den tyske besættelse af Danmark. 78 dødsdomme blev stadfæstet ved alle tre retsinstanser. 46 af dødsdommene blev eksekveret. 30 mænd og de 2 kvinder blev benådet af justitsministeren og fik ændret deres straf til livsvarigt fængsel. Alle 32 der fik livsvarigt fængsel blev senest løsladt i 1956. 25 fik nedsat deres straf ved en højere retsinstans. Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt blev benådet. Kun danske statsborgere blev henrettet.
De to kvinder der blev dødsdømt var Grethe Bartram og Anna Lund Lorentzen. Begge straffe blev dog ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i 1956.
Liste over henrettede
Litteratur
- Nina Bisgaard, Kvinder i Modstandskampen, Tiderne Skifter, København, 1986. ISBN 87-7445-284-3.
- Ditlev Tamm, Retsopgøret efter besættelsen, 1984.
- Lars Thorup, Opgør og udrensning. En analyse af retsopgørets baggrund og forløb i tidsskriftet "Historievidenskab" nr. 18 - 19, s. 13 - 104, 1980.