Zum Inhalt springen

Benutzer:Mef.ellingen/Baustelle Übersetzungswerkstatt

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie
Dies ist eine alte Version dieser Seite, zuletzt bearbeitet am 31. März 2015 um 21:09 Uhr durch Mef.ellingen (Diskussion | Beiträge) (Standsningssteder). Sie kann sich erheblich von der aktuellen Version unterscheiden.
Thisted–Fjerritslev
Thisted-Fjerritslev Jernbane
Thisted-Fjerritslev Jernbane
Strecke der Mef.ellingen/Baustelle Übersetzungswerkstatt
Thisted-Fjerritslev Jernbane
Streckenlänge:5 km
Spurweite:1435 mm (Normalspur)
Betriebsstellen und Strecken
Strecke (außer Betrieb)
Bahnstrecke Fjerritslev–Frederikshavn von Aalborg
Bahnhof (Strecke außer Betrieb)
54,2 Fjerritslev
Haltepunkt / Haltestelle (Strecke außer Betrieb)
51,7 Gøttrup
Bahnhof (Strecke außer Betrieb)
48,5 Klim
Bahnhof (Strecke außer Betrieb)
45,5 Thorup
Haltepunkt / Haltestelle (Strecke außer Betrieb)
43,9 Thorup Kær
Bahnhof (Strecke außer Betrieb)
42,4 Vust
Haltepunkt / Haltestelle (Strecke außer Betrieb)
Kærup Holme
Haltepunkt / Haltestelle (Strecke außer Betrieb)
38,6 Kærup
Bahnhof (Strecke außer Betrieb)
37,0 Frøstrup
Haltepunkt / Haltestelle (Strecke außer Betrieb)
35,5 Langvad
Bahnhof (Strecke außer Betrieb)
34,0 Tømmerby
Bahnhof (Strecke außer Betrieb)
30,8 Vesløs
Haltepunkt / Haltestelle (Strecke außer Betrieb)
26,6 Tovsig
Bahnhof (Strecke außer Betrieb)
22,9 Østerild
Bahnhof (Strecke außer Betrieb)
20,5 Hunstrup
Haltepunkt / Haltestelle (Strecke außer Betrieb)
17,6 Tanggaard
Haltepunkt / Haltestelle (Strecke außer Betrieb)
15,4 Kaastrup
Bahnhof (Strecke außer Betrieb)
14,2 Hillerslev
Bahnhof (Strecke außer Betrieb)
10,7 Nors
Haltepunkt / Haltestelle (Strecke außer Betrieb)
8,2 Havreland
Bahnhof (Strecke außer Betrieb)
6,1 Vandet
Haltepunkt / Haltestelle (Strecke außer Betrieb)
3,8 Baun
Abzweig nach links und ehemals geradeaus
Thybanen von Struer
ehemaliger Haltepunkt / Haltestelle
2,6 Thorstedvej
ehemaliger Haltepunkt / Haltestelle
1,8 Landlyst
Abzweig ehemals nach rechts
Thisted Havnebane
Kopfbahnhof Streckenende
0,0 Thisted

'Thisted-Fjerritslev Railway' (tjl) war ein Privatweg zwischen Thisted und Fjerritslev 1904 - 69.

Wurde in der großen Eisenbahngesetz 1894 gegebenen gesetzlichen Ermächtigung für den Bau des Spielfelds, aber der Bezirk konnte das erforderliche Kapital nicht aufbringen. Was kam erstmals im Eisenbahnprojekt als Staat in 1900 steigerte ihren Zuschuss auf 3/4 der Abschreibungen.

Von Thisted ging Pitch Norden nach Nors und von dort gegen Osten. Die Diskussion über die Ausrichtung Umgebung, darunter ob das Feld noch weiter durchgeführt werden Norden bis ganz nah an der Hanstholm. Ein Projekt auch bei, dass es durch Hanstholm, die sie mit 9km verlängert hätte gehen betrieben.

Der Kurs war die vollständige Aufzeichnung des DSB - Station in Thisted, in dem er seine Hauptverwaltung, Werkstatt- und Maschinenlager hatte. Fjerritslev Frederikshavn Eisen Banes Station in Fjerritslev fuhr fort, die gemeinsam von den beiden Unternehmen gehören.

Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) var en privatbane mellem Thisted og Fjerritslev 1904-69.

Der blev givet lovhjemmel til anlæg af banen i den store jernbanelov fra 1894, men egnen kunne ikke rejse den nødvendige kapital. Der kom først gang i baneprojektet, da staten i 1900 forhøjede sit tilskud til 3/4 af anlægskapitalen.

Fra Thisted gik banen nordpå til Nors og derfra østpå. Diskussionen om linjeføringen gik bl.a. på, om banen skulle være ført endnu længere nordpå for at komme tæt på Hanstholm. Et projekt opererede endda med at den skulle gå gennem Hanstholm, hvilket ville have forlænget den med 9 km.

Banen fik fuld optagelse på DSB-stationen i Thisted, hvor den havde hovedkontor, værksted og maskindepot. Fjerritslev-Frederikshavn Jernbanes station i Fjerritslev gik over til at være ejet i fællesskab af de to selskaber.

Strækningsdata

  • Oprettet: 19. november 1904
  • Længde: 54,2 km
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinner: 17,5 kg/m, længde 7,5 m
  • Nedlagt: 31. marts 1969

Standsningssteder

  • Lille Hillerslev trinbræt i km 12,0 fra 15. maj 1931 til ca. 1950.
  • Kåstrup trinbræt i km 15,4 fra 15. maj 1931.


  • Østerild station i km 22,9 med vandtårn og vandkran.


  • Tømmerby trinbræt i km 34,0 med ekspedition af banepakker i vogterhuset, billetsalgssted fra 1905. Efter opførelse af retirade i 1908 fungerede den som station, men betjeningen ophørte i januar 1944, og den blev nedrykket til trinbræt.
  • Langvad trinbræt i km 35,5 fra 15. maj 1928.
  • Kærup Holme trinbræt fra 1. maj 1932.
  • Vust trinbræt i km 42,4 mellem Holme og Vust med ekspedition af banepakker i vogterhuset, billetsalgssted fra 1. maj 1905. Efter opførelse af retirade i 1908 og varehus i 1909 oprykket til holdeplads 1. oktober 1910. Den fungerede som station med visse begrænsninger, men fra 1950 var den ikke længere togfølgestation, og i 1962 blev den nedrykket til trinbræt.
  • Thorup Kær trinbræt i km 43,9 fra 17. maj 1953.
  • Torup station i km 45,5 – den gamle stavemåde Thorup blev benyttet på stationsskiltet.

Bevarede stationsbygninger

Bahnhofstation Gebäude wurden von Heinrich Wenck entwickelt. Er entwarf zwei Arten: klein, kompakt "Frau Stationen" mit Blick auf den Giebel Feld und die etwas größeren "Mann-Stationen" mit der langen Seite in Richtung des Feldes. Eine Variante des kleinen Buchstaben in Tømmerby und Vust gefunden, wo die ursprünglichen Hüter Häuser Bahnhofsgebäude umgebaut, und sie waren 1-2 m niedriger als der Standardausführung. Vesløs war ursprünglich von der kleinen Art, bekam aber in 1919 - 20 eine Erweiterung, so war es ein Hybrid zwischen den beiden Typen. Frøstrup, gab es die Landebahn größte Inszenierung hatten größere Bahnhofsgebäude als die andere. Es war ähnlich wie Fallstation in Horsens Odder Railway, aber umgekehrt.

Am Bahnhofsgebäude sind erhalten geblieben, aber sie sind in Fjerritslev (1976) und Vesløs abgerissen (1988).


Banens stationsbygninger var tegnet af Heinrich Wenck. Han tegnede to typer: de små, kompakte "konestationer" med gavl ud mod banen og de lidt større "mandestationer" med langsiden mod banen. En variant af den lille type findes i Tømmerby og Vust, hvor de oprindelige vogterhuse blev ombygget til stationsbygninger, og de var 1-2 m lavere end standardtypen. Vesløs var oprindeligt af den lille type, men fik i 1919-20 en tilbygning, så den blev en hybrid mellem de to typer. Frøstrup, der var banens største mellemstation, havde større stationsbygning end de andre. Den var magen til Falling station på Horsens-Odder Jernbane, men spejlvendt.

De fleste stationsbygninger er bevaret, men de er revet ned i Fjerritslev (1976) og Vesløs (1988).

Strækninger hvor banetracéet er bevaret

19 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt, hovedsagelig mellem Østerild og Fjerritslev.

Eksterne kilder/henvisninger

Commons: Mef.ellingen/Baustelle Übersetzungswerkstatt – Sammlung von Bildern, Videos und Audiodateien

Se også

Kategori:Tidligere jernbaneselskaber i Danmark Kategori:Nedlagte jernbanestrækninger i Danmark

Einzelnachweise


Commons: Nyborg–Ringe–Faaborg – Sammlung von Bildern, Videos und Audiodateien

de


Einzelnachweise



Kategorie:Ehemalige Bahngesellschaft (Dänemark) Kategorie:Gegründet 1924 Kategorie:Aufgelöst 1968

'Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane

Commons: NSB Di 1 – Sammlung von Bildern, Videos und Audiodateien

Di 1 Kategorie:Dieselhydraulische Lokomotive Di 8 Kategorie:Dieselelektrische Lokomotive

https://www.sandefjord.folkebibl.no/sandefjord/tema/kulturminner/var198634.PDF