Benutzer:Mef.ellingen/Baustelle Übersetzungswerkstatt
| Rødkærsbro–Silkeborg | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 heute Jysk Brandmuseum Lokschuppen in Kjellerup, Dæmningen 2, heute Jysk Brandmuseum | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Eisenbahnkarte von Nordjütland 1932, Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane braun eingezeichnet | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Streckenlänge: | 35 km | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Spurweite: | 1435 mm (Normalspur) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Betriebsstellen und Strecken[1] | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Silkeborg–Kjellerup–Rødkærsbro Jernbane (SKRJ) war eine private dänische Eisenbahngesellschaft. Sie betrieb eine Bahnstrecke zwischen Silkeborg und Rødkjærsbro in Nordjütland, die in zwei Teilstücken zwischen 1912 und 1924 eröffnet wurde.
Geschichte
Silkeborg Kjellerup-Rødkærsbro Railway (SKRJ) - oder Kjellerup natürlich - war ein dänischer privaten Weg. Eine Eisenbahnlinie von Rødkærsbro von Kjellerup nach Silkeborg war Teil der großen Eisenbahngesetz von 1894 aber nicht realisiert werden. Es wurde auf die nächste Haupteisenbahngesetz von 1908 übertragen, sondern nur als Rødkærsbro-Kjellerup. Rødkjærsbro Kjellerup-Kurs (RKB) wurde 1912 eröffnet. In Silkeborg Sie unglücklich waren, dass Kjellerup so wurde mehr in Richtung Viborg, und in der dritten Haupteisenbahngesetz von 1918 Erweiterung Silkeborg ausgerichtet. Es wurde im Jahre 1924 eingeweiht wurde, und die Strecke wurde Silkeborg Kjellerup-Rødkærsbro Railway umbenannt. Das Gesetz festgelegt, dass die Erweiterung über Hindbjerg-Hinge-Lysbro gehen. In Kjellerup, könnte es eine Ausrichtung der Vinderslev und Kragelund zu Funder, der im Jahre 1920 hatte mit diagonalen Verlauf nach Esbjerg in Verbindung gebracht. Aber Silkeborg Projekt durchgesetzt und der Abstand war ein ziemlich gewundenen Pfad wegen der direkten Route zwischen Kjellerup und Silkeborg nicht lügen Städte von Bedeutung. Nur 1949, als SKRJ übernahm Busbetrieb Viborg Kjellerup-Silkeborg, bekam Kjellerup eine ziemlich direkte Verbindung mit Silkeborg.
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ) - eller Kjellerupbanen - var en dansk privatbane.
En jernbane fra Rødkærsbro over Kjellerup til Silkeborg var med i den store jernbanelov fra 1894, men nåede ikke at blive realiseret. Den blev overført til den næste store jernbanelov fra 1908, men kun som Rødkærsbro-Kjellerup. Rødkjærsbro-Kjellerup Banen (RKB) blev åbnet i 1912.
I Silkeborg var man utilfreds med, at Kjellerup på den måde blev orienteret mere mod Viborg, og i den tredie store jernbanelov fra 1918 kom forlængelsen til Silkeborg med. Den blev indviet i 1924, og banen skiftede navn til Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane. Loven specificerede, at forlængelsen skulle gå over Hindbjerg-Hinge-Lysbro. I Kjellerup havde man ønsket en linjeføring over Vinderslev og Kragelund til Funder, som i 1920 havde fået forbindelse med Diagonalbanen til Esbjerg. Men Silkeborgs projekt sejrede, og banen fik et ret snoet forløb, fordi der på den direkte vej mellem Kjellerup og Silkeborg ikke lå byer af betydning. Først i 1949, da SKRJ overtog rutebildriften Viborg-Kjellerup-Silkeborg, fik Kjellerup en nogenlunde direkte forbindelse med Silkeborg.
Järnvägsaktiebolaget
Triebfahrzeuge
Weblinks
- Commons: Kjellerupbanen – Sammlung von Bildern, Videos und Audiodateien
- Signalposten 1977/2, s. 133-150
- EVP (Erik V.Pedersen): SKRJ - Stationer
Einzelnachweise
- ↑ Erik V. Pedersen: SKRJ–Stationer. Abgerufen am 7. Juli 2014 (dänisch).
Kategorie:Bahnstrecke in Dänemark
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ) - eller Kjellerupbanen - var en dansk privatbane.
En jernbane fra Rødkærsbro over Kjellerup til Silkeborg var med i den store jernbanelov fra 1894, men nåede ikke at blive realiseret. Den blev overført til den næste store jernbanelov fra 1908, men kun som Rødkærsbro-Kjellerup. Rødkjærsbro-Kjellerup Banen (RKB) blev åbnet i 1912.
I Silkeborg var man utilfreds med, at Kjellerup på den måde blev orienteret mere mod Viborg, og i den tredie store jernbanelov fra 1918 kom forlængelsen til Silkeborg med. Den blev indviet i 1924, og banen skiftede navn til Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane. Loven specificerede, at forlængelsen skulle gå over Hindbjerg-Hinge-Lysbro. I Kjellerup havde man ønsket en linjeføring over Vinderslev og Kragelund til Funder, som i 1920 havde fået forbindelse med Diagonalbanen til Esbjerg. Men Silkeborgs projekt sejrede, og banen fik et ret snoet forløb, fordi der på den direkte vej mellem Kjellerup og Silkeborg ikke lå byer af betydning. Først i 1949, da SKRJ overtog rutebildriften Viborg-Kjellerup-Silkeborg, fik Kjellerup en nogenlunde direkte forbindelse med Silkeborg.
Strækningsdata
- Rødkærsbro-Kjellerup (9,7 km), åbnet 23. juli 1912
- Kjellerup-Silkeborg (25,2 km), åbnet 1. august 1924
- Samlet længde: 35,0 km
- Enkeltsporet
- Sporvidde: 1.435 mm
- Nedlagt: 31. marts 1968
Standsningssteder
Trinbrætterne mellem Rødkærsbro og Kjellerup havde murede venteskure. Mellem Silkeborg og Kjellerup havde de venteskure af træ, men de havde til gengæld sidespor indtil 1959.
- Silkeborg station i km 0,0 med tresporet remise, drejeskive og kulgård - forbindelse med Skanderborg-Silkeborg Jernbane, Silkeborg-Herning Jernbane, Diagonalbanen og Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane.
Bevarede stationsbygninger
Alle banens stationsbygninger er bevaret.
Driften
Banens værksted og remise lå fra starten i Kjellerup. Det samme gjorde hovedkontoret, idet driftsbestyreren også var kasserer, regnskabsfører og stationsforstander i Kjellerup. Værksted og hovedkontor flyttede til Silkeborg 1. april 1930. Efter 1924 var driftsbestyreren ikke længere stationsforstander, men Kjellerup blev ledet af en overassistent indtil 1931, hvor den igen fik stationsforstander. Alle øvrige stationer var såkaldte ”kone-stationer”, altså betjent af kvindelige ekspeditricer.
DSB varetog stationstjenesten både i Rødkærsbro og Silkeborg. I Silkeborg var der dog ikke plads til SKRJ på selve stationen, så den havde perron ude på Drewsensvej.
I 1955-56, de sidste to år af Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbanes levetid, havde de to baner fælles ledelse i Silkeborg. Fra 1963 havde SKRJ fælles ledelse med Randers-Hadsund Jernbane, først i Randers, men fra 1966 i Silkeborg, hvorfra forretningerne også blev varetaget i likvidationsperioden, der strakte sig helt til 1977. Inden nedlæggelsen blev der gjort et forgæves forsøg på at bevare Rødkærsbro-Kjellerup som godsbane.
Strækninger hvor banetracéet er bevaret
Af banens 35 km er banetracéet bevaret og tilgængeligt på 18 km, heraf 11 km på Kjellerupstien mellem Lysbro og Lemming Station.
Se også
Kategori:Nedlagte jernbanestrækninger i Danmark
Loko
| NSB Di 1 | |
|---|---|
 NSB Di 1 601 (1942)
| |
| Nummerierung: | 601 |
| Anzahl: | 1 |
| Hersteller: | Krupp |
| Baujahr(e): | 1942 |
| Achsformel: | 1'BB'1 |
| Spurweite: | 1435 mm (Normalspur) |
| Länge über Puffer: | 13.500 mm |
| Dienstmasse: | 82.7 t |
| Reibungsmasse: | 60 t |
| Höchstgeschwindigkeit: | 100 km/h |
| Traktionsleistung: | 1472 kW |
| Motorentyp: | 2 x MAN W6V 30/38 |
| Leistungsübertragung: | dieselhydraulisch |
Die Baureihe Di 1 war eine dieselhydraulisch Lokomotive für die Norges Statsbaner. Die Lok war die erste Streckendiesellok in Norwegen und wurde von Krupp in Essen mit der Fabriknummer 2157 gebaut.
Geschichte
Krupp hatte die dieselhydraulische Kraftübertragung in den frühen 1930er Jahren entwickelt. NSB bestellten 1937 zwei Lokomotiven, um diese Technologie zu erproben. Die Lieferung verzögerte sich und so wurde 1942 nur eine Lokomotive geliefert. Da die Lok eigentlich paarweise eingesetzt werden sollte, hatte die gelieferte Maschine nur einen Führerstand an einem Ende. Dies erforderte im Einsatz Drehscheiben an den Endbahnhöfen. Die Lok erhielt die laufende Betriebsnummer 601, so dass im Nummernplan für weitere zusätzliche Dampflokomotiven niedrigere Nummern offen bleiben.[1]
Einsatz
Die Lok wurde zunächst auf der Bergensbane eingesetzt. Da die NSB-Mitarbeiter die notwendigen Kenntnisse für Wartung und Einsatzmöglichkeiten erst erwerben mussten sowie der Mangel an Ersatzteilen führte dazu, dass die Lok sehr wenig im Einsatz war. Nach einigen Jahren wurde sie wegen Dieselknappheit außer Betrieb genommen und kam erst 1947 wieder in den Einsatzbestand. Ein entscheidender Faktor für viele Ausfälle war zudem die schlechte Verarbeitung der Lok durch die Herstellung während der Kriegszeit. Die Lokomotive wurde am 20. Dezember 1945 vom Distrikt Oslo in den Distrikt Bergen abgegeben und weiter auf der Bergensbane eingesetzt. Ab 1952 wurde sie auf der Dovrebane eingesetzt und dazu am 20. Oktober 1952 an den Distrikt Trondheim abgegeben.[1]
Die Lokomotive brachte den NSB wichtige Erkenntnisse im Einsatz und für die Weiterentwicklung des Dieselbetriebs.[2] Diese Erkenntnisse mündeten 1954 in die Bestellung der Baureihe Di 2.[3]Das Einzelstück blieb die leistungsstärkste Diesellokomotive der NSB bis zur Lieferung der Di 4 in den 1980er Jahren.[1] Am 4. Oktober 1957 erfolgte die Rückgabe an den Distrikt Oslo, es folgten Einsätze auf Gjøvikbanen und Kongsvingerbanen.[1]
Verbleib
Die Lokomotive wurde am 24. Juli 1959 außer Betrieb genommen und als Schrott an Brødrene London verkauft.[1]
Literatur
- Nils Carl Aspenberg: Fra Roa til Bergen: historien om Bergensbanen. Hrsg.: Baneforlaget. Oslo 1999, ISBN 82-91448-28-0 (norwegisch, Nasjonalbiblioteket).
Einzelnachweise
Weblinks
- NSB Diesellokomotiv type Di 1. Database over rullende jernbanemateriell brukt i Norge. Norsk Jerbaneklubb, abgerufen am 16. Juni 2014 (norwegisch).
- NSB Diesellokomotiv type Di 1. In: jernbane.net. Abgerufen am 16. Juni 2014 (norwegisch).
Di 1 Kategorie:Dieselhydraulische Lokomotive