Blekingegadebanden
thumb|300px|Blekingegade. Amager. 2004
Blekingegadebanden var en gruppe mennesker, som begik alvorlig kriminalitet med et politisk venstreorienteret formål, der bl.a. gik på at støtte Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Efter opdagelsen af den lejlighed i København, som var "bandens" tilholdssted, beliggende på Blekingegade 2, 1. sal, fik sagen i pressen navn efter adressen.
Gruppens historie
Gruppen fik deres politiske opvækst i Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), der blev splittet i 1978. Personerne arbejdede videre i Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe (M-KA). Idegrundlaget i disse organisationer var med legale og illegale midler at støtte befrielsesbevægelser i Den tredie Verden. Syv mænd fra gruppen blev i 1991 idømt straffe ved Østre Landsret: (Jan Weimann, Niels Jørgensen, Torkil Lauesen, Carsten Nielsen, Peter Døllner, Bo Weimann og Karsten Møller Hansen). Gruppen blev anklaget for i løbet af 1980'erne at begå en række røverier i banker, på posthuse, i stormagasinet Daells Varehus og mod en pengetransport i Lyngby i 1983.[1] Hertil kom tyverier af våben og ammunition i Sverige, som blev hjemført til lejligheden i Blekingegade og opbevaret dér.
Drabet ved Købmagergade Postkontor
Det alvorligste forhold var skuddrabet på den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen i forbindelse med røveriet mod Købmagergade Postkontor 3. november 1988. Blekingebanden fik et udbytte på ca. 14 mio. kr. ved røveriet.
Politiets efterforskning af drabet, der på grund af mistanken om politiske motiver også involverede Politiets Efterretningstjeneste (PET), førte til anholdelse af 4 af gruppens medlemmer i april 1989. I maj 1989 kørte Carsten Nielsen, som var på fri fod, galt på Kongevejen mellem Holte og Birkerød. Carsten Nielsen havde i sin bil adressen på lejligheden Blekingegade. Politiet havde siden anholdelserne af de andre medlemmer, været i besiddelse af nøgler til netop denne lejlighed, men havde på trods af en intensiv indsats, ikke kunnet afsløre denne. Alt dette ændrede dette uheld på, og det førte til afsløring af lejligheden i Blekingegade med dens særdeles farlige lager af panserværnsraketter, pistoler, sprængstof, maskingevær, ammunition, teknisk udstyr og diverse drejebøger og oversigter over røverier, som politiet endnu ikke havde opklaret. Desuden havde gruppen indsamlet oplysninger på over 300 personer, som havde ytret sig offentligt til støtte for Israel, og gruppen mente ad denne vej at kunne finde frem til potentielle israelske spioner. Kartoteket blev i pressen omtalt som "jøde-kartoteket" eller "Z-file".
Afsløringen af bandens tilholdssted førte til yderligere anholdelser af de øvrige medlemmer af gruppen.
Retssagen
Retssagen mod 7 af de tiltalte fandt sted ved et nævningeting i Østre Landsret i september 1990 og afsluttedes 2. maj 1991 med domfældelse. Tre af bandens medlemmer idømtes hver 10 års fængsel, mens de øvrige fik henholdsvis 8, 7, 3 og 1 års fængsel. To tiltalte erkendte delvis, mens tre nægtede og de afslog alle at fortælle, hvem der i øvrigt havde deltaget i røveriet. Dommene er for Købmagergaderøveriet, groft hæleri, overtrædelse af våbenloven, omfattende dokumentfalsk og røveri af særlig grov karakter.
Under retssagen lykkedes det ikke politiet at føre bevis for morderens identitet, og da det samtidig ikke lykkedes politiet at bevise, at morderen skød mod betjenten med overlæg, var det heller ikke muligt at få alle deltagerne dømt for drab efter straffelovens paragraf § 23 om medvirken til en forbrydelse[2] . Derfor blev røverne ikke dømt for drab, men for røveri af særlig farlig karakter. Én af de tiltalte, Marc Rudin, som var af schweizisk nationalitet, fik sin sag behandlet senere, i 1993, fordi han blev pågrebet i Tyrkiet og først skulle udleveres derfra. Han blev ligeledes straffet for røveriet, men ikke for drabet.
Retssagen fandt sted under store sikkerhedsforanstaltninger, og det forhold, at sagen indeholdt materiale fra aflytninger foretaget af PET, og som anklagemyndigheden forsøgte at holde tilbage fra forsvarerne (og pressen) i videst mulig udstrækning, gav anledning til en hel del offentlig debat. Anklagemyndighedens vægring blev indbragt for retten, hvor der faldt dom for, at en del af materialet skulle udleveres.
Sagen fik massiv omtale. Dels fordi de dømte tilsyneladende begik deres forbrydelser for at skaffe penge til venstreorienterede internationale organisationer, særligt den palæstinensiske Marxistisk/leninistiske gruppe PFLP. Dels fordi at det lykkedes for de tiltalte, at dække over hinanden og holde tæt i forhold til det drab gruppen begik, under røveriet mod postcentralen i Købmagergaderøveriet, hvor en 22 år gammel politibetjent blev dræbt af skud i hovedet, efter at et medlem af gruppen havde affyret et skud med et oversavet jagtgevær, hvorfra et hagl ramte den unge betjent i det ene øje.
De tre dømte (Niels Jørgensen, Jan Weimann og Torkil Lauesen), som fik fængsel i 10 år, blev prøveløsladt i slutningen af 1995. Den schweiziske mand (Marc Rudin), der fik en dom på 8 års fængsel i oktober 1993, blev prøveløsladt i februar 1997 og udvist til Schweiz.
Blekingegade-sagen i bogform
Peter Øvig Knudsens to bøger om Blekingegadebanden udkom i foråret og efteråret 2007, blev hurtigt en bestseller og forfatteren modtog Cavlingprisen 2007 for dem. I august samme år kom det frem, at der arbejdes på en tv-serie og en film om Blekingegadebanden. I forbindelsen med overrækkelsen af Cavlingprisen bad Øvig Knudsen statsminister Anders Fogh Rasmussen om hjælp til at få åbnet PETs arkiver således at de sidste uklare punkter i sagen kan afdækkes.[3]
Medlemmer
Den maoistiske gruppe Kommunistisk Arbejdskreds (KAK) blev i 1960'erne etableret af bl.a. Gotfred Appel. Nogle af personerne fra denne gruppe blev senere til Blekingegadebanden gennem Kommunistisk Ungdomsforbund (KUF), en afdeling af KAK, bl.a. den nu afdøde Jens Holger Jensen.[4]
- |12px Torkil Lauesen
- |12px Carsten Nielsen
- |12px Niels Jørgensen
- |12px Jan Weimann
- |12px Bo Weimann (har i nyere tid taget navneforandring til Bo Weymann)
- |12px Peter Døllner
- |12px Karsten Møller Hansen
- |11px Marc Rudin (alias Jihad Mansour)[5]
I 2005 var Torkil Lauesen igen i mediernes søgelys efter det kom frem at han var blevet ansat i Københavns Kommune i Kvarterløft Nørrebro.[6][7]
Efterspil i 2008
Efter at bøgerne om Blekingegadebanden har påvist, at banden kunne have været stoppet i 1983, har Uffe Ellemann-Jensen krævet en undersøgelse af hvorfor efterforskningen blev stoppet.[8] En uvildig kommission skal undersøge sagen, der skal nedsættes en kommision bestående af en dommer, en advokat og en person med særlig sagkundskab i politiets efterforskning.[9]
Den 2. september 2008 døde Niels Jørgensen på Bispebjerg Hospital. Han blev 54 år.
Henvisninger
Noter
- ↑ TV 2 (pmol), "Politiet tilsidesatte tip fra PET", tv2.dk Nyhederne, 21. januar 2007.
- ↑ Straffeloven_kap_4.html
- ↑ Cavling-vinder beder Fogh om hjælp - dr.dk/Nyheder/Kultur
- ↑ David Birch, "Find Holger!", 24timer, 20. marts 2007.
- ↑ Marc Rudin, PFLP Supporter, Sentenced To 8 Years In Prison In Denmark
- ↑ TV 2 (dabu), "Blekingegade-sag under tilsyn", tv2.dk Nyhederne, 19. oktober 2005.
- ↑ Gitte Olsgaard, "Kulturborgmester vil fyre Blekingegade-medlem", DR P4 København, 15. august 2005
- ↑ PET-kommission undersøger allerede Blekingegade-sag - dr.dk/Nyheder/Politik
- ↑ Uvildig kommission skal undersøge Blekingegadesagen - dr.dk/Nyheder/Politik
Generelle
- Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden – Den danske celle, Bind 1, Gyldendal, 2007. ISBN 978-87-02-04369-3. Første kapitel er tilgængelige fra Gyldendals hjemmeside.
- Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden 2. Den hårde kerne, ISBN 978-87-02-05906-9, (2007)
- Claus Mejling, Blekingegadesagen. Tilgået 28. marts 2007.
- Snylterstat.dk, [1]. Her ligger artikler fra gruppens periode i organisationen KAK og senere Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe.
Eksterne henvisninger
- Blekingegade-sagen Links til bøger, baggrundsmateriale, leksikaartikler og udgivelser, plus en tidslinje 1963-1991 (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret).
- Blekingegadesagen, Leksikon for det 21. århundrede.