Dataforbindelse
Indenfor telekommunikation er en dataforbindelse en kommunikationsforbindelse mellem to eller flere datanet-værter. Formålet med en dataforbindelse er at kunne overføre data og evt. styresignalering fra en lokation til en anden. En dataforbindelse og dennes datanet-værters krav specificeres i dataprotokoller.
Der er mindst disse dataforbindelsestyper:
- Simpleks kommunikation - betyder at kommunikation kan kun gøres i én retning.
- Halv-dupleks kommunikation - betyder at kommunikation kan gøres i to retninger, men ikke begge retninger samtidigt. (fx kommunikation over tyndt ethernet)
- Fuld-dupleks kommunikation - betyder at kommunikation kan gøres i begge retninger samtidigt. (fx en én Gbit/s PDS-dataforbindelse)
En dataforbindelses datakredsløb sender over et medium. Mediet kan fx være:
- trådet (fysisk lag) - via elektriske (elektriske kabler) eller elektromagnetiske signaler (optiske fibre).
- trådløst (fysisk lag) - via akustiske (fx gennem jorden, luften eller væske (fx havet)) eller elektromagnetiske (fx radiobølger eller lysstråler) signaler.
- virtuelt - fx "ride" ovenpå en anden dataforbindelse - fx virtuelt lan, virtual private network - eller internetprotokollen (IP). IP "rider" ovenpå broadcast-domæner. Broadcast-domæner udgøres af et eller flere netværk segmenter (typisk ethernet segmenter). Netværk segmenter udgøres igen af fysiske dataforbindelser.
Dataforbindelsers byggesten; datakredsløb og evt. styrekredsløb
Uddybende artikel: DatakredsløbEn dataforbindelse kan bestå af et eller flere datakredsløb.
En dataforbindelse kan være en punkt-til-punkt dataforbindelse - eller være designet som en databus (punkt-til-multipunkt dataforbindelse eller multipunkt-til-multipunkt dataforbindelse. (en (punkt/multipunkt)-til-multipunkt dataforbindelses datakredsløb kan have mere end to datakredsløbssendere og datakredsløbsmodtagere)
Punkt-til-punkt dataforbindelse: Hvert datakredsløb kan have en datakredsløbsender ende og en datakredsløbmodtager ende (kun simpleks kommunikation mulig) - eller hver ende kan både have en datakredsløbssender og en datakredsløbsmodtager (halv-dupleks og fuld-dupleks kommunikation også mulig).
En dataforbindelse kan have in-band styresignalering eller out-of-band styresignalering:
- In-band styresignalering er når disse signaler indlejres i de eksisterende datakredsløb - dvs ingen dedikerede styresignalsledninger.
- Out-of-band styresignalering er når disse signaler føres i ekstra kredsløb kaldet styrekredsløb - dvs med ekstra dedikerede styresignalsledninger.
Hvis et datakredsløbs medium har mere end en datakredsløbssender, er der mulighed for fysisk datakredsløbskollision (kort kollision). En kollision er når to (eller flere) dataværters datakredsløbssenderes sender signaler, som overlapper tidsmæssigt et sted på datakredsløbet og signalerne ikke kan adskilles af mindst en datakredsløbsmodtager. Typisk sendes et utvetydigt kollisionsstyresignal (in-band eller out-of-band), når en datakredsløbsmodtager registrerer en kollision.
Et fysisk datakredsløb kan ved kommunikation benytte balancerede signaler; balanceret datakredsløb (der anvendes både signal fase og modfase) - eller et ubalanceret signal; ubalanceret datakredsløb (signal sendes og modtages i forhold til (fælles)stel). Ulempen ved elektriske ubalancerede datakredsløb er, at de er følsom overfor stelstøj. Stelstøj dannes fx når to ubalancerede datakredsløb taler samtidigt - eller grundet utilsigtede elektriske strømme mellem værterne. Ulempen ved balancerede datakredsløb er højere kompleksitet.
Eksempler
EIA-232 dataforbindelse
Uddybende artikel: RS-232En EIA-232/RS-232 er en gammel (fra 1962) seriel fysisk lag grænsefladebeskrivelse. RS-232 anvendes typisk med halv-dupleks kommunikation, men kan også nøjes med simpleks kommunikation. En RS-232 dataforbindelse kan anvendes på flere måder:
- med flere eller færre out-of-band styresignaleringer - også kaldet hardware-styresignalering (fx RTS, CTS og DSR, DTR)
- uden out-of-band styresignaleringer - men så bør in-band styresignaleringen XON/XOFF anvendes i begge ender, for at undgå datatab.
Den oprindelige måde at anvende RS-232 var at låse datasignaleringshastighederne fast i hver retning. Fx 75 baud i den ene retning - og 1200 baud i den anden retning. Men det er besværligt, da man skal konfigurere begge dataforbindelses enders hardware.
Der er ingen standard for, hvordan de to RS-232 automatisk kan forhandle hastighed, i de to retninger. Det er grunden til at hastighedsforhandlingen tit går galt. Hvis den ene endes hastigheder låses fast, kan den anden endes hastighedsforhandling typisk fungere.
Ovenstående blanding af datavært-typer (kommunikationsudstyr/DCE, terminaludstyr/DTE), individuelle datavært styresignaleringskrav, forskellige RS-232 kabler ("standard" og null-modem="krydset kabel"), manuelle og/eller automatiske konfigureringer gør at etablering af EIA-232 dataforbindelser kan være meget besværligt.[1][2]
Kilder/referencer
- ^ Eksempel hvor besværlig det kan være: Understanding RS232 Serial Port Communication Citat: "...If RS232 is a standard why can't I just use a standard lead to connect together two RS232 ports and expect them to talk to one another? That's a good question...You've plugged your instrument into your computer's COM port, installed your data acquisition software, but no data appears. You suspect it is a problem with your RS232 communications. What do you do?...Obtain all the information available about your instrument or device. You will need to know the number of the com port into which you have plugged your device, the device baud rate, number of bits in the data byte and parity. Enter this information in ComDebug. If you have information about the Stop Bits then use it, otherwise set them to 2. This will at worse slow the message down slightly. See Making Measurements through the COM Port for a detailed explanation of each of these settings..."
- ^ Youtube: How to troubleshoot serial RS232 communications
 | Spire Denne artikel relateret til Italien er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |