Spring til indhold

Flyvevåbnet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Flyvevåbnet
Grundlagt1. oktober 1950
Land Danmark
 Grønland
 Færøerne
RolleLuftforsvaret af Danmark samt flystøtte til andre værn
Størrelse3.379 militært ansatte[1](2015)
100 værnepligtige[2] (2015)
250 på rådighedskontrakt
94 fly
Del afForsvaret
HovedkvarterFlyvestation Karup
Bælte
Slag og krigeKosovokrigen (1999)
Krigen i Afghanistan (2001-nutid)
Den libyske flyveforbudszone (2011)
Operation Serval (2013)
Operation Inherent Resolve (2014-)
Ledere
ForsvarschefGeneral Peter Bartram[3]
Flyverstabens chefGeneralmajor Max A.L.T. Nielsen
Insignier
National kokarde
Splitflag på halefinne[4]
Fly fløjet
JagerF-16 Fighting Falcon
MultirollehelikopterAgustaWestland AW101
ObservationshelikopterAS550 Fennec
Alsidig helikopterWestland Lynx
PatruljeflyBombardier CL-600 Challenger
TræningT-17 Supporter
TransportC-130J Hercules
Dansk F-16 på Flyvestation Karup, 2005.

Flyvevåbnet er den luftmilitære gren af Danmarks forsvar, underlagt Værnsfælles Forsvarskommando, der igen er underlagt Forsvarsministeriet.

Folketinget vedtog den 27. maj 1950, ved lov nr. 242, at Danmark skulle have et selvstændigt flyvevåben.

Flyvevåbnet var en fusion af Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen, og blev oprettet den 1. oktober 1950 med den 59 år gamle general C.C. Førslev som militær chef.

Flyvevåbnet, der internationalt forkortes RDAF (Royal Danish Air Force), udgøres af Flyverstaben (tidligere FTK), operative Wings, forskellige skoler og andre støttefunktioner.

Flyvevåbnets hoved-enheder (2011)

Flyvevåbnets øvrige enheder

Air Control Wing, ACW, en af Flyvevåbnets underenheder. ACW har militær overvågning af al flytrafik i dansk og tilstødende luftrum som speciale, og de militære operatører holder vågent øje med denne lufttrafik og har kontrollen med jagerfly døgnet rundt på alle årets dage. Dette sker fra kontrolcentret, der befinder sig på Flyvestation Karup[7].

Tre radarhoveder med store og langtrækkende radarer leverer data til kontrolcentret. Radarhovederne er placeret i Skagen, Skrydstrup (Sønderjylland) og Bornholm[7].

ACW har tillige et mobilt kontrolcenter, som med et højt beredskab kan indsættes, hvor politikere og Forsvarets ledelse ønsker det. Denne enhed kan løse de samme opgaver som kontrolcentret på Flyvestation Karup. Enheden opererer fra mobile containere, og er udrustet med en langtrækkende radar af typen TPS-77 (produceret af Lockheed Martin), samt et antal kortrækkende radarer[7].

ACW har i mere end fire år haft dele af enheden – en kortrækkende radar og teknisk personale – udsendt til den afghanske hovedstad Kabul, hvor de medvirker til at højne flyvesikkerheden ved at levere data til kontroltårnet i Kabuls internationale lufthavn. Disse data giver flyvelederne uvurderlige informationer om flytrafikken i området[7].

I Kastrup Lufthavn har ACW flyveledere og flyvelederassistenter, der sammen med den civile luftrumskontrol afvikler både den militære og civile flytrafik. Endelig har ACW sin egen uddannelsesenhed, som grund-, efter- og videreuddanner militære medarbejdere til ACW-specialer[7].

Historie

Den 8. februar 1951 blev de første fem eskadriller oprettet efter NATO's nummersystem. 1. Luftflotille med bl.a. Supermarine Sea Otter-flyvebåde udstationeret på Margretheholm og en Flyvende Fæstning i Kastrup blev til Eskadrille 721. 3. og 4. Eskadrille i Hærens Flyvertropper med Supermarine Spitfire, Airspeed Oxford og Harvard blev til Eskadrille 722 i Værløse. 3. Luftflotille med Meteor F.4-jetjagere blev til Eskadrille 723. Eskadrille 724 blev nyoprettet med Meteor F.8-jetjagere i Karup. Den femte eskadrille var Eskadrille 725, der var Hærens Flyvertroppers 5. Eskadrille med Spitfire HF.IX.

Flyvevåbnet modtog seks Republic F-84E Thunderjet og 238 F-84G Thunderjet i våbenhjælp fra USA. F-84 var en jagerbomber der var med i Koreakrigen. Til at flyve alle disse fly, oprettede Flyvevåbnet fem nye eskadriller (726 til 730) i Karup i perioden august 1952 til januar 1954. Den første F-84-eskadrille blev dog Eskadrille 725, der overgik til F-84E i 1951. Den kraftige ekspansion havde dog sin pris. Man havde hverken tosædede F-84 eller realistiske flysimulatorer til rådighed. 89 F-84 havarerede med 40 omkomne piloter til følge. Nogle af havarierne skyldtes det lave erfaringsniveau det unge værn havde, men også taktikken bar en del af skylden. De amerikanske instruktører, der var veteraner fra 2. verdenskrig og Koreakrigen, havde indprentet de unge flyveelever at jagerbombere skulle flyve lavt og hurtigt, for at undgå at blive skudt ned.

Tre ting blev sat i værk for at nedbringe tabene. Træningseskadrillen med 12 tosædede Lockheed T-33A overgangstræningsfly blev oprettet i 1956, og skulle træne nys hjemkomne piloter fra USA i at flyve under danske vejrforhold. Eskadrille 722 blev i 1956 omdannet til en ren redningseskadrille, der fra 1957 havde syv Sikorsky S-55 redningshelikoptere til rådighed. Endelig blev Air Chief Marshal Hugh Saunders fra Royal Air Force ansat i 1954 til at reorganisere Flyvevåbnet.

Den 2. juli 1962 blev Hærens fire luftværnsbatterier med NIKE-missiler overdraget til Flyvevåbnet. De skulle beskytte København mod sovjetiske ballistiske missiler og højtflyvende bombefly. Eskadrille 531 i Gunderød (Nordsjælland), 532 i Kongelunden (Amager), 533 i Sigerslev (Stevns) og 534 i Tune (Roskilde) indgik i Luftværnsgruppen (LVG). I januar 1965 opstillede Luftværnsgruppen fire eskadriller HAWK-missiler, primært til at beskytte NIKE-ramperne mod lavtgående fly. Det drejede sig om 541 på Flakfortet, senere på Middelgrundsfortet (Øresund), 542 på Aflandshage (Amager), 543 i Højerup (Stevns) og 544 Svælgsgård (Roskilde).

Flyvevåbnet i krig


Danske militærfly efter 2. verdenskrig

Fastvingefly

F-104 Starfighter - Flyvestation Aalborg, 2005

Helikoptere

Dansk S-61A - Flyvestation Skrydstrup, 2006

Flyvevåbnets chefer

Chefer for Flyvevåbnet[19]
Chefer/Inspektører for Flyvevåbnet
  • 1970 - 1982: Generalmajor N. Holst-Sørensen
  • 1982 - 1984: Generalmajor P. Thorsen
  • 1984 - 1990: Generalmajor B.V. Larsen
Chefer for Flyvertaktisk Kommando
Chefer for Flyverstaben

Flyvevåbnets 60-årsjubilæum

For at fejre Flyvevåbnets 60-årsjubilæum, blev der afholdt et stort flyshow søndag den 6. juni 2010 på Flyvestation Skrydstrup[20]. Der kom omkring 150.000 besøgende, hvilket skabte trafikkaos i området.

Litteratur og referencer

  1. ^ Forsvaret.dk: Antal ansatte
  2. ^ Forsvaret.dk: Værnepligtige
  3. ^ Ny Forsvarschef 2012-3-20
  4. ^ Danske luftfartøjer tilhørende Flyvevåbnet og helikoptere tilhørende Søværnet er kendetegnet ved: en rød/hvid kokarde på vingernes over- og underside samt på begge sider af kroppen og et dansk splitflag på begge sider af halefinnen.
  5. ^ a b c d e f g h Forsvarets materielgenstande: Flyvevåbnet
  6. ^ Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. "Skibsbaseret helikopter" ((dansk)). Hentet 6. juni 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  7. ^ a b c d e Den store danskes artikel Air Control Wing 15. juli 2010
  8. ^ Afsnit "S-55 i Congo" s. 101-112 i Alex Schou Jensen: "Sikorsky & Eskadrille 722", 2009, Veterania, ISBN 978-87-89792-55-2
  9. ^ a b Side 5 i Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden forsvaret.dk, 2006
  10. ^ FTK: Helikoptere på sidste mission i Irak
  11. ^ Forsvaret.dk: Fennec flyves til Afghanistan
  12. ^ HOK: Om ISAF
  13. ^ Krigen er slut for de danske kampfly forsvaret.dk d. 31. oktober 2011
  14. ^ forceweekly: 14 dage mere med operation Ocean Shield
  15. ^ forsvaret.dk: Pirater får ikke frit spil
  16. ^ Forsvaret.dk: Klar til indsats i Mali
  17. ^ Politiken (26. september 2014). "Thorning bekræfter: Danske kampfly skal bombe i Irak".
  18. ^ http://www.hod.dk/nyheder/foerste-seahawk-helikoptere.aspx#.Vjm7NLcveig
  19. ^ Schrøder, Hans A. Historien om Flyvevåbnet. ISBN 8750385097. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  20. ^ Lang bilkø til flyshow i Skrydstrup

Se også

Eksterne henvisninger