Nysprog
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Nysprog (på engelsk (Newspeak) er det opdigtede sprog i George Orwells roman 1984. I romanen fortælles det, "at Nysprog er det eneste sprog i verden, hvis gloseforråd bliver mindre hvert år." Orwell tilføjede et essay i form af et tillæg (skrevet i datid), hvori Nysprogs grundlæggende principper forklares. Nysprog er i høj grad baseret på engelsk, men det har et meget reduceret og forenklet gloseforråd og grammatik. Det passer til Partiets totalitære styre, hvis formål er at gøre alle alternative måder at tænke på ("tankeforbrydelse) eller tale på umulige ved at fjerne alle ord og konstruktioner, som beskriver begreberne frihed, oprør etc.
På Nysprog kaldes engelsk for "Gammelsprog". Det forventes, at Gammelsprog er blevet fuldstændigt erstattet af Nysprog inden 2050.
Hvordan Orwells Nysprog er opstået kan man læse i hans essay Politics and the English Language fra 1946. Heri begræder han kvaliteten af det engelske sprog og giver eksempler på uddøende metaforer, prætentiøs sprogbrug og meningsløse ord – som alt sammen bidrager til at sløre begreber og til en mangel på logisk tænkning. I slutningen af essayet skriver Orwell:
"I said earlier that the decadence of our language is probably curable. Those who deny this would argue, if they produced an argument at all, that language merely reflects existing social conditions, and that we cannot influence its development by any direct tinkering with words or constructions."
Nysprog er således Orwells forsøg på at beskrive den bevidste udnyttelse af dette sprogets forfald for at undertrykke sprogbrugerne.
Nysprogs grundlæggende principper
At fjerne synonymer
Den grundlæggende idé i Nysprog er at fjerne alle former for mening fra sproget, så der kun er simple dikotomier tilbage (glæde og smerte, lykke og sorg, gode tanker og tankeforbrydelser), og så statens totale dominans styrkes. På samme måde fungerer ordenes stamme i Nysprog både som navneord og udsagnsord, så en yderlige reduktion af antallet af ord er mulig. Målet er også en staccato-rytme af korte stavelser, så man ikke behøver at tænke dybere over sproget. Med tiden vil der blive færre og færre ord, og ordbøgerne vil blive tyndere og tyndere.
Desuden har man fjernet ord med modsatte meninger, fordi de er overflødige – således er "dårlig" blevet til "ugod". Ord med komparative eller superlative betydninger er også blevet forenklede, så en uregelmæssige bøjningsformer som "bedre" er blevet "godere" og "bedst" er blevet "godest". Man kan tilføje forstærkende orddele, så f.eks. "strålende" er "plusgod" og "excellent" er "dobbeltplusgod".
Nogle af de konstruktioner i Nysprog, som Orwell håner, som f.eks. at erstatte "dårlig" med "ugod", er faktisk en del af de agglutinerende sprog. Det er muligt, at Orwell byggede en del af Nysprog på Esperanto – f.eks. er "ugod" konstrueret på samme måde som ordet "malbona" på Esperanto. Orwell var stødt på Esperanto i 1927, da han boede hos sin tante og hendes mand i Paris. Esperanto var det sprog, der blev talt hos tanten, og Orwell var dårligt stillet, fordi han ikke kunne tale det – hvilket måske forklarer en del af Orwells antipati mod Esperanto.
At kontrollere tankerne
"Senest år 2050 – sandsynligvis tidligere – vil Gammelsprog være fuldstændigt forsvundet. Al fortidens litteratur vil være tilintetgjort. Chaucer, Shakespeare, Milton, Byron, vil alle kun eksistere på Nysprog, hvilket vil sige, at de ikke blot er forandrede, men faktisk ændrede til det modsatte af deres oprindelige indhold. Selv Partiets litteratur vil forandres. Selv slagordene vil forandres. Hvordan kan man have et slagord som "Frihed er slaveri", når frihedsbegrebet er blevet afskaffet? Hele tankelivet vil være anderledes. Der vil i virkeligheden slet ikke være nogen tænkning i ordets nuværende betydning. Ortodoksi betyder ikke at tænke, ikke at behøve at tænke. Ortodoksi er ikke-bevidsthed."
Den teori, der ligger til grund for Nysprog, er, at hvis noget ikke kan siges, kan det heller ikke tænkes. Det fører til spørgsmålet, om vi defineres af vores sprog, eller om vi selv aktivt definerer det. Kan vi f.eks. kommunikere behovet for frihed eller organisere en opstand, hvis vi ikke har ord for nogen af delene? Dette relaterer sig til Sapir-Whorf-hypotesen og Ludwig Wittgenstein, der sagde: "Mit sprogs grænser er min verdens grænser."
Eksempler på Nysprog fra den virkelige verden
Noget lignende Nysprog kan opleves indenfor politik, hvor modstandere kan slynge ord og sætninger mod hinanden, der er så blottede for mening, at det kan minde om de skældsord, som små børn kan råbe til hinanden. Hver sides argumenter kan i sidste ende reduceres til: "Jeg er god; han er ond."
Politisk korrekte eufemismer
Anklager om at benytte sig af Nysprog fremkommer nu og da, når en gruppe prøver at erstatte et ord eller en sætning, som er politisk upassende (f.eks. "civile ofre") eller stødende (f.eks. "mord") med en alternativ ikke-stødende eufemisme (f.eks. "utilsigtede skadevirkninger") eller falske uskyldigheder (som f.eks. "likvidere kulakkerne" eller "forflytte jøderne", som henholdsvis blev brugt af stalinisterne og nazisterne til at dække over deres folkedrab.
Nogle mennesker, ofte højreorienterede eller konservative, hævder, at det at gøre visse ord eller sætninger "unævnelige" (tankeforbrydelse) ved at forsøge at gøre sproget politisk korrekt begrænser de ideer, man kan have og er derfor set samme som censur. Andre mener, at det at fjerne ord, der ikke længere er comme il faut, eller som er blevet stødende, gør folk mindre tilbøjelige til at have forældede eller stødende synspunkter.
Uanset hvad, så er der en lighed mellem politisk korrekthed og Nysprog, selvom nogle mener, at der er en forskel i hensigten: i 1984 er Nysprog indført for at styrke statens magt over individet; politisk korrekt sprogbrug skal på den anden side og if. tilhængerne befri individet fra stereotype forudfattede meninger, der opstår pga. fordomsfuld sprogbrug. Det er dette forsøg på at ændre (eller fjerne) ord, der gør, at politisk korrekthed kan sammenlignes med Nysprog.
Der er iøjefaldende eksempler på, at Orwells ideer er blevet til virkelighed. Orwell mente, at alle filosofier før Engsoc kunne dækkes af betegnelsen "gammeltænkning", der ikke indeholder nogen af nuancerne i disse ideologier, men kun konnotationen "dårlig" eller "ond". Det hævdes, at noget lignende er overgået ordene "fascisme" og "kommunisme" siden slutningen af 2. verdenskrig. "Kommunisme" omfatter ikke længere doktrinerne udarbejdet af Marx, Engels eller Lenin men står blot for noget generelt dårligt. På samme måde er der kun få, der i dag er klar over forskellen på Mussolinis, Francos og Hitlers regimer; de klumpes sammen under den overordnede betegnelse "fascisme" eller "nazisme" og hentyder også blot til noget dårligt.
Politiske grupper bruger ofte neologismer til at få deres synspunkter til af fremstå i et positivt lys og deres modstandere i et dårligt. I den amerikanske abortdebat, kalder de, der går ind for begrænsninger i adgangen til abort, sig selv for "pro-liv" (og man må så antage, at deres modstandere er "anti-liv" eller "pro-død"). Omvendt kalder de, der ønsker øget adgang til abort, sig for "pro-valg".
Debatten om newspeak især i medierne er ikke så tit genstand for debat, men når den er, har selv DR erkendt, at de til tider kommer til at snakke politikere og meningsdannere efter munden, når de benytter sig af værdiladede udtryk med den underbevidste hensigt om at fremme en bestemt politisk dagsorden. [1]
Mange har set Orwell som profetisk i forudsigelsen af et nysprog, og der kan nævnes mange eksempler fra nutidig sprogbrug. Her er nogle eksempler:
Udlændingeservice. Betegnelse for det, der tidligere hed Udlændingestyrelsen. Endelsen service antyder, at det er udlændingenes behov og ønsker, der er i fokus. Kritikere af det ord vil indvende, at man ikke kan kalde en udvisning for en service.
Starthjælp. Ordet er dannet af 2 ord, der hver har en positiv overtone. Kritikere af det ord vil indvende, at "nedsat kontanthjælp" er en mere retvisende betegnelse.
Arbejdsmarkedsbidrag. Kritikere af det ord vil hævde, at bruttoskat er en mere korrekt betegnelse, og at betegnelsen arbejdsmarkedsbidrag er valgt for at undgå det negative ord skat.
Forsvarsminister. Her insinueres at det, der i gamle dage hed "krigsminister", er en positiv ting. At et land med et Forsvar i stedet for et Militær aldrig starter en krig. I virkeligheden forholder det sig ofte anderledes.
Indsat (fængsel). Et pænere ord for "fange". Herved fratages den indsatte/fangen sin politiske legitimitet og stemme og gøres til en passiv klient, som forsørges af andre, i dette tilfælde staten.
Ledig (arbejde). I betydningen "arbejdsløs". Et positivt begreb, hvis formål det er at tilsløre de strukturelle forhold, der bevirker og skaber arbejdsløshed som fænomen. Kritikere vil hævde, at man derved individualiserer problemet til det enkelte individ, frem for at se på ledighed/arbejdsløshed som et strukturelt, politisk problem.
Lønmodtager. I lighed med ovenstående en passiv betegnelse for en person, der får penge udbetalt fra en virksomhed, der konkurrerer om varer og tjenesteydelser på et marked, og dermed er underlagt andres bestemmelsesret. I fortiden var man nok mere tilbøjelig til at bruge ordet "arbejder".
Medarbejder. I industrisamfundet talte man ofte om arbejdere mod kapitalejere, når snakken faldt på økonomiske interesser. Marxister vil hævde, at ved at insinuere over for lønarbejderne, at de arbejde "med" virksomheden frem for imod - medarbejder i stedet for arbejder - gør man indtryk om et harmoniseret samarbejde mellem toppen og bunden af virksomhedshierarkiet og bidrager dermed til at sløre de klasseforskelle i samfundet, der tidligere herskede i ekstrem grad.
Arbejdsgiver vs. arbejdskøber. Den første udgave vandt størst popularitet efter industrialiseringen og er fortsat mest brugt frem til i dag. Betegner en virksomhedsleder eller kapitalejer, som - forstås det - skaber arbejdspladser til sine ansatte, arbejdstagerne. Især syndikalisterne i starten af 1900-tallet var meget imod brugen af dette ord, som de mente ikke var retvisende for de faktiske forhold. De ville mene, at en boss i stedet køber sig til arbejdskraft, fordi vedkommende har brug for arbejdere til at oppebære en virksomhed. Herved sættes arbejderen i centrum for debatten som subjekt frem for virksomhedsejeren, sådan som tilfældet ofte er i dagens politiske debat. Brugen af begrabet hænger især sammen med opfattelsen af, hvem der har retten til at lede og fordele arbejdet. (For mere om dette, læs om Septemberforliget.)
Venstre-/højreekstremisme. Et nedsættende ord for venstre-/højreradikal, som blev indført i dagligdagssproget af efterretningstjenesten, der udgiver årlige rapporter om risikoen for militante angreb mod det danske samfund. Med dette ord går man ud fra en politisk midte som norm for al politisk aktivitet og orienterer sig ud fra denne som til enhver tid gældende normaltilstand uagtet de realpolitiske forhold, som måtte herske i et samfund. Fx i et land som Tyskland, med dettes turbulente historie i nyere tid taget i betragtning, taler nogle forskere om noget som "centrumekstremisme" (Extremismus der Mitte), hvor yderfløjspolitik bruges som norm og målestok i stedet for den nuværende herskende orden.
Skattetryk og skattelettelse. Bruges ofte af de borgerlige partier til at betone de negative konnotationer ved at betale skat, frem for eksempelvis "skatteniveau" og "skattesænkelse".
Miljøzone. I forbindelse med debatten om den såkaldte "betalingsring" i 2011, forsøgte venstrefløjen at markedsføre det politiske tiltag med begrænsning af biltrafikken i hovedstadsområdet som en positiv ting.
Kontanthjælpsmodtager. Mindre stigmatiserende betegnelse for det, der tidligere hed "bistandsklient".
Nydansker. Et ikke-akademisk og tilsigtet neutralt begreb for en immigrant eller flygtning, der er rejst til og har påbegyndt ophold i Danmark. Ord som "tosproget", "indvandrer", "person med anden etnisk herkomst end dansk", "minoritetsdansker" mv. har alle været foreslået og brugt i større eller mindre omfang, men er i dag blevet forsøgt erstattet af denne samlebetegnelse (som i øvrigt stadig opretholder skellet mellem indfødt og ikke-indfødt). Gennem årene har det været stærkt omdiskuteret, hvad det skulle hedde, når man ikke var indfødt dansker, for at undgå at de racistiske varianter vandt for meget indpas i samfundsdebatten.
Cafépenge (SU). Værdiladet begreb om uddannelsesstøtten og dennes betydning for samfundsøkonomien. Især Venstre har slået meget på tromme for dette udtryk i den politiske debat som argument for at reducere ydelsen. Opfundet af Margrete Vestager (R) i 1998. [2]
Fjumreår. Om studerende, der ikke gennemfører den uddannelse på normeret tid, de er påbegyndt på, og henviser til den pågældendes studietidsforlængelse. Indført utilsigtet i hverdagssproget af Bertel Haarder (V) - tidligere undervisningsminister i øvrigt - i 1989.[kilde mangler] Bruges evt. som synonym for "sabbatår", der især bruges om studerende, der tager en bevidst pause for at udvikle sig selv, arbejde ufaglært eller på andre måder optimere deres kompetencer for at komme videre i livet.
Forkortelser og akronymer
En anden udbredt brug af Nysprog i dag er den overdrevne brug af forkortelser. Iflg. tillægget om Nysprog i 1984: "Man fandt ud af, at når man således forkortede et navn, indsnævrede og ændrede man dets mening, fordi man berøvede det de fleste af de associationer, der ellers knyttede sig til det." Der peges også på totalitære regimers brug af den slags forkortelser før 2. verdenskrig, f.eks. Gestapo, Komintern og Agitprop.
Endnu stærkere er akronymer som f.eks. "Ofcom", "OPEC", "PETA" og "NAFTA", der kan udtales, som var de rigtige ord. Dette ses endnu tydeligere med akronymer som "laser", "scuba" og "radar", der har en så udbredt brug i dag, at de skrives med små bogstaver. Akronymer indeholder mindre information end den fulde betegnelse og giver som regel ikke anledning til spontane associationer, og de er derfor sårbare over for misbrug.
Denne artikel er en oversættelse og bearbejdning af artiklen Newspeak på den engelske Wikipedia. Oversættelsen tager i sin sprogbrug desuden udgangspunkt i den danske udgave af 1984 (Gyldendals Tranebøger 1973), oversat af Paul Monrad.