Spring til indhold

Ada (programmeringssprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 17. aug. 2011, 22:46 af EmausBot (diskussion | bidrag) EmausBot (diskussion | bidrag) (r2.6.4) (robot Tilføjer: kk:Ада (ADA))
For alternative betydninger, se Ada.

Ada er et struktureret programmeringssprog med statisk typetjekning, som er en videreudvikling af Pascal, der var fæstet stor lid til i 1970'erne og 1980'erne.

Den første udgave blev designet i slutningen af 1970'erne af Jean Ichbiah. Ada blev udvalgt af USA's forsvarsministerium (Department of Defense, Dod)) i 1979 blandt flere forslag til et nyt generelt sprog, som alle nye programmeringsprojekter udført for det amerikanske militær i princippet skulle skrives i. Udviklingen har dog indhentet Ada, og sproget fik aldrig den altoverskyggende dominans, som det var spået. DoD har også slækket på sine krav på dette felt.

Ada er opkaldt efter matematikeren og opfinderen Charles Babbages gode ven og kollega Lady Ada Lovelace, der i øvrigt var datter af digteren Lord Byron. Charles Babbage anses af mange for at være opfinderen af computeren. Charles Babbage beskrev i 1800-tallets victorianske England en dampdrevet mekanisk computer kaldet "The Difference Engine", og det har vist sig, at den faktisk ville have virket.

Ada er det første internationalt standardiserede objektorienterede programmeringssprog: "ISO/IEC 8652:1995 Information Technology -- Programming Languages -- Ada ISO/IEC 8652:1995/Cor 1:2001 Information Technology -- Programming Languages -- Ada". Det forventes, at ISO udgiver en opdateret udgave af standarden i begyndelsen af 2005.

En Ada-oversætter skal tjekke kildekoden ret grundigt, hvilket finder flere fejl på et tidligt tidspunkt end fx C++. Det benyttes ofte i indlejrede systemer såsom rumraketter og jernbaner.

Populært sagt er Ada en blanding af C++ og Java, pakket ind i en Pascal-lignende syntaks.

Hvis man vil i gang med at programmere i Ada, så kan man hente Ada-standarden gratis på nettet. GNU-projektets Ada-oversætter, GNAT, er ligeledes frit tilgængelig.

Eksterne kilder/henvisninger