Spring til indhold

Imperial

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 31. dec. 2005, 03:49 af Snailwalker (diskussion | bidrag) Snailwalker (diskussion | bidrag)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Imperial
Fil:Intet billede
Generelle informationer
StedKøbenhavn
Ejer(e)Nordisk Film
Antal sal(e)1
Største salSal 1
Antal sæder1102
CertificeringerTHX og DTS
Digital fremviserJa
Andet
WebstedBiobooking

Imperial er nordeuropas største enkelte biografsal med plads til 1102 personer. Biografen er noget af det ypperste man kan opleve i København og den store sal er stort set altid det foretrukne sted for diehard fans i København når de nyeste blockbusters får premiere. Biografen er ejet af Nordisk Film og ligger tæt ved Vesterport station. Biografen er blevet fornyet og renoveret en del gange, senest i september 2004 hvor den digitale projektor blev installeret. Det er i dag en af de eneste store biografer i København der også kan vise 70mm film.

Historie

De første år

Allerede den 28. juni 1957 kunne man i Dagens Nyheder læse om et nyt byggeri der skulle have et Cinerama teater. Det var arkitekten Otto Frankild med assistance fra Jørgen Høj og Svend Aage Hansen der tegnede biografen. Byggeriet blev anslået til at ville koste 50 millioner kr. og det var meningen den skulle stå klar i sensommeren 1960. Forslaget til bygningen inkluderede også et stadsteater, men de blev senere droppet pga. krise i den københavnske teaterverden. Den samlede pris for Imperialbiografen blev 9 millioner kr. Der var oprindeligt lagt op til, at man skulle installere 3 projektorere, det såkaldte cinerama, men det blev skrottet og i dag bruges de to ekstra operatørrum som lytterum.

Der var indtil 1972 krav til at biografer skulle have en biografbevilling. Bevillingen til at drive Imperial blev i 1959 givet til Folkeligt Oplysnings Forbund i tæt kamp med ASA Film. AOF og LOF havde også biografbevillinger, så det kom ikke som nogen overraskelse at FOF også fik en. Det var en lukrativ handle at eje en biograf i de dage. FOF beholdt deres bevilling til at drive Imperial indtil d. 31. december 1972.

I 1963, nærmere betegned den 1. november, lukkede biografen op med en stor gallaforevisning hvor blandt andet Hans Hækkerup, prins og prinsesse Viggo og Københavns Kommunes borgmester Ole Veikop var til stede. Den 2. november holdt man en visning af filmen Exodus for Mosaisk Trossamfund, da filmen var baseret på en bog om staten Israels grundlæggelse. Endelig åbnede biografen for offentligheden d. 3. november samme år. Dengang var der plads til 1523 tilskuere, det antal er senere skrumpet ind når biografen har udvidet med ekstra benplads og bredere sæder. Biografen blev dermed den tredjestørste i København og overgået af World Cinema og Saga. Der var tale om den sidste rigtig store biograf der blev bygget i København.

Kriseårene

Biografen var stor og krævede film der kunne trække et stort publikum. Imperial kunne som sagt kun vise en film af gangen og de mange sæder skulle helst udfyldes. I takt med tv'ets udbredelse og senere videoen gik det ned af bakke for alle biografer i Danmark. Det medførte at Imperial i løbet af 1980'erne blev en underskudsforretning. Nu var gode råd dyre og et forslag kom op om at dele biografen op i fem sale. Forslaget blev afvist da Nordisk Film opkøbte biografen fra den tidligere ejer Stjernebiograferne.

Teknikken

Brugeroplevelse

Biografen hælder ikke særlig meget i modsætning til fx Cinemaxx, derfor er det store buede lærred også placeret højt oppe. Det er svært at finde det perfekte sted, at se film i biografen men tættere på lærredet end ca. række 6 gør det svært at overskue lærredet, desuden skal man prøve at undgå siderne for tæt på lærredet. Lyden er ikke så optimal alt for langt tilbage i salen under projektorrummet da højden til loftet er lavere og man dermed får en anden akustik.

Biografens sæder er relativt brede og har sodavandsholdere. Benpladsen er god især på sofarækkerne, hvor der er midtergange.

Eksterne henvisninger