CSS
Cascading style sheet, CSS, er en type af filer, der bruges til at beskrive formateringen af et HTML-dokument. Fordelen ved at placere denne type oplysninger i en fil for sig selv er, at formateringen kan genbruges i flere dokumenter. Desuden slipper man for gentagelser af formatering inden for et enkelt dokument.
Ud over genbrug giver CSS-formatet mulighed for, at formateringsoplysninger fra flere CSS-filer kan kombineres. Med denne teknik kan man eksempelvis have en CSS-fil med basal formatering, der bruges af alle HTML-dokumenter, man administrerer, og en anden, som bruges til eksempelvis "advanceret indhold".
Brugen af Cascading style sheets
Fra et HTML-dokument refereres til en eller flere CSS-filer med linjer som denne i <head>:
<link rel="stylesheet" href="basis.css" type="text/css" /> <link rel="stylesheet" href="advanceret.css" type="text/css" />
I selve CSS-filen bruges en syntaks, som ikke ligner HTML. Her er et eksempel på syntaksen:
/* Brug sort tekst på hvid baggrund i dokumentet */ body { color: black; background: white; } /* Grønne centrerede overskrifter. Baggrund skinner igennem fra 'body' */
h1, h2, h3 { color: #11ee11; text-align: center; }
Som vist i eksemplet kan definitioner overskrives. Overskrivningsreglerne inden for en CSS-fil følger ikke rækkefølgen af definitioner, men de mest specifikke regler gælder. Derfor vil baggrunden forblive hvid i eksemplet og den generelle tekstfarve vil være sort.
Spire Denne it-artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |