Machine Identification Code

Printer-steganografi er en form for steganografi, som farve-printere laver, herunder HP og Xerox's farve-laserprintere, hvor små gule prikker tilføjes hver side, som printes. Prikkerne er knap synlige og de indeholder kodede printer serie-numre, såvel som dato og tidsstempler.
Det er især farve laser printere som er involveret i dette, og foranstaltningen ser ud til at være introduceret i 1990'erne af firmaer som Xerox, der søgte at forsikre regeringer om, at deres printere ikke kunne bruges til forfalskninger. Identifikationen er i form af et vandmærke, ofte gul-på-hvidt, indeholdt i hvert print, og sammen med anden information, som kan bruges til at identificere printeren. Det kan dreje sig om egentlig tekst, eller et gentagent mønster af prikker over hele siden, som ses særligt tydeligt under et blåt lys eller med et forstørrelsesglas, og som er designet til at være vanskeligt at opdage med det blotte øje.
I 2005 lykkedes det for Electronic Frontier Foundation (EFF) at knække koderne for DocuColor' printere og de offentliggjorde en online guide, som viser, hvad de har fundet ud af.[1][2] De fleste printer-koder er ikke blevet knækket. Noget kunne tyde på, at det er standard-praksis for Politiet, at fjerne en printer fra en mistænkt, og derpå lave et prøveprint, og sammenligne dette( s gule prikker) med et print, vedkommende evt. har sendt (f.eks. i en afpresningssag).[3]
Se også
Noter
- ^ "DocuColor Tracking Dot Decoding Guide". EFF. Hentet 2007-12-12.
- ^ Bliver du udspioneret af din printer? - Nyhedsavisen, 31. marts 2008
- ^ Betjent fjernede IT-udstyr inden ransagning - Business.dk., 16. december 2008
Eksterne links
- Musgrove, Mike Sleuths Crack Tracking Code Discovered in Color Printers (October 19, 2005)
- Risks-L digest (October 26, 2005)
- DocuColor Tracking Dot Decoding Guide Electronic Frontier Foundation (October, 2005)
- Electronic Frontier Foundation information pages
- pcworld article 2004