Modulvogntog
Modulvogntog er en dansk betegnelse for lastvognstog på op til 25 meters længde og en samlet vægt på 60 ton, hvor maksimummålene ellers er 18 meter og 48 ton. Endnu i 2008 er der ikke truffet endelig politisk beslutning om indførelse af modulvogntog. Planer om en treårig forsøgsordning indbefatter trafik på 311 km vej, som fører til en række udvalgte havne og transportcentre. Et forsøg forudsætter investeringer til at udvide eller ombygge 36 vejkryds og 28 rundkørsler.
Formål
Større vogntog skulle ifølge forslagsstillerne forbedre økonomi og konkurrenceevne i dansk transporterhverv, ligesom der henvises til en vis miljøgevinst.[1] Der er positiv lokal interesse, ikke mindst i de havnebyer, der vil blive berørt.[2]
Kritik
Trafikpolitikere, der af energi- og miljømæssige årsager ønsker godstrafik flyttet fra landevej til jernbane eller skib, er modstandere af idéen og forudser, at de millioninvesteringer, et forsøg medfører, er så store, at de i sig selv vil gøre det umuligt at give forsøget en negativ evaluering.
Kritiske trafikforskere henviser ikke mindst til de store enheders negative indflydelse på trafiksikkerheden. Bl.a. vil større rundkørsler friste andre trafikanter til at sætte hastigheden op, hvilket strider imod den fartdæmpende idé, der ligger bag anlæggelsen af de fleste rundkørsler.[3]
Et led i forberedelserne af forsøget er nogle analyser, Vejdirektoratet har foranstaltet. Disse analysers konklusioner er ikke entydige.[4]
Internationale forhold
Modulvogntog var tidligere ikke tilladt i EU, men i forbindelse med Sveriges og Finlands optagelse i 1996 blev et direktiv vedtaget, der lovliggjorde de to landes nationale bestemmelser, hvor der er tradition for lange køretøjer bl.a. til kørsel af tømmer.[5] Det er dette direktiv, der danner grundlag for de danske forsøg med modulvogntog.
I Holland og Tyskland er der også forsøg med modulvogntog. I Tyskland har 10 ud af de 16 delstater sagt nej til forsøg med modulvogntog. Frygten skyldes ud over trafiksikkerheden, risikoen for broernes bærreevne. Herudover har den tyske miljøstyrelse tidligere konkluderet, at modulvogntog ikke er bedre for miljøet, da de ikke altid er fyldt helt op.[6]
I Australien og Nordamerika benyttes betegnelsen "Road Train" (vejtog) om meget lange lastbiler, hvor der kan være tale om op til flere anhængere.
Bekendtgørelse af færdselsloven
Modulvogntog
§ 70 a. Transport- og energiministeren kan uanset forbuddet i § 70, stk. 1, 1. pkt., fastsætte bestemmelser om, at det på nærmere angivne strækninger, hvor forholdene taler herfor, tillades at køre med lange vogntog bestående af bil og et eller to påhængskøretøjer (modulvogntog).
Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser for modulvogntog og de køretøjer, der indgår heri, herunder for køretøjernes indretning og udstyr, belæsning, vægt og dimensioner m.v.
Eksterne referencer
- ^ http://www.trm.dk/sw7654.asp
- ^ http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Politik%2FLovstof/Fokusomr%C3%A5der/Modulvogntog
- ^ http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/AarhusBy/2008/04/30/085247.htm
- ^ http://www.information.dk/159062
- ^ Trafikministeriet, marts 2004 - Modulvogntog, s. 6-7 ISBN 87-91013-53-4
- ^ ing.dk, 11. oktober 2007 - Tyskland frygter, at broer bukker under for kæmpelastbiler