Spring til indhold

Modulvogntog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Modulvogntog er en dansk betegnelse for lastvognstog på op til 25 meters længde og en samlet vægt på 60 ton, hvor maksimummålene ellers er 18 meter og 48 ton. Endnu i 2008 er der ikke truffet endelig politisk beslutning om indførelse af modulvogntog. Planer om en treårig forsøgsordning indbefatter trafik på 311 km. vej, som fører til en række udvalgte havne og transportcentre. Et forsøg forudsætter investeringer til at udvide eller ombygge 36 vejkryds og 28 rundkørsler.

Formål

Større vogntog skulle ifølge forslagsstillerne forbedre økonomi og konkurrenceevne i dansk transporterhverv, ligesom der henviser til en vis miljøgevinst. Der er positiv lokal interesse, ikke mindst i de havnebyer, der vil blive berørt.

Kritik

Trafikpolitikere, der af energi- og miljømæssige årsager ønsker godstrafik flyttet fra landevej til jernbane eller skib er modstandere af idéen, forudser, at de millioninvesteringer, et forsøg medfører, er så store, at de i sig selv vil gøre det umuligt at give forsøget en negativ evaluering.

Kritiske trafikforskere henviser ikke mindst til de store enheders negative indflydelse på trafiksikkerheden. Bl. a. vil større rundkørsler friste andre trafikanter til at sætte hastigheden op, hvilket strider imod den fartdæmpende idé, der ligger bag anlæggelsen af de fleste rundkørsler.[1]

Et led i forberedelserne af forsøget er nogle analyser Vejdirektoratet har foranstaltet. Disse analysers konklusioner er ikke éntydige.[2]

Eksterne referencer

Spire
Denne artikel om dansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.