Spring til indhold

Det danske stelnummersystem for cykler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. jan. 2021, 02:40 af InternetArchiveBot (diskussion | bidrag) InternetArchiveBot (diskussion | bidrag) (Ændrede 3 ud af 4 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8)
Stelnummer på sadelrøret.
(roteret version for lettere læsning)

Det danske stelnummersystem for cykler er et særligt system i Danmark for mærkning af cykler indført i 1942 med krav om, at alle cykelstel i landet skal mærkes med en unik kode. Koden er en kombination af bogstaver og tal og er typisk indhugget i cykelstellet.

Loven gjorde det i 1948 ulovligt at sælge cykelstel i Danmark uden en korrekt mærkning i form af et stelnummer. Cykler, som sælges på politiets egne auktioner, er undtaget herfra[1]. Med baggrund i dette, udbetaler danske forsikringsselskaber i dag ikke erstatning for stjålne cykler, hvor der ikke er korrekt påført stelnummer.[2][1]

Placering af stelnummeret

Stelnummeret skal som udgangspunkt placeres på enten sadelrøret eller kronrøret, men kan dog, hvis stellets materiale gør, at det ikke kan indhugges i sadelrøret, placeres på kranken. I særlige tilfælde kan stelnummeret, med rigspolitichefens tilladelse, påføres på andre måder og steder. Tal og bogstaver i stelnummeret skal som udgangspunkt være henholdsvis mindst 6 og 8 millimeter høje, og bogstaver skal altid være højere end tal. Igen kan rigspolitichefen dog tillade en afvigelse.

Stelnummerets form

Stelnummeret består af tre elementer: Et mærke tildelt fabrikanter eller importører af cykelstel (fabrikantmærke), et fabrikationsnummer (serienummer) og et årstalsmærke, der som oftest anbringes samlet i denne rækkefølge:

Element 1 2 3
Beskrivelse Fabrikantmærke Stellets serienummer Årstalsmærke
Længde 1-4 (bogstaver) 1- (cifre) 1 (bogstav)
 
Eksempel 1 WDA 1234 Z
Eksempel 2 S 57 A

Det første element er fabrikantmærket, se tabellen nedenfor. Hvis fabrikantmærket starter med W, betyder det, at stellet er importeret fra udlandet. Det næste element er fabrikationsnummeret, der svarer til et serienummer, men som skal være være fortløbende i fabrikationsåret. Det kan bestå af et vilkårligt antal cifre. Det sidste element er årstalsmærket, der bruges til at angive stellets produktionsår, se tabellen nedenfor.

Generelt gælder det dog for brugen af bogstaver, at[3]:

  • I ikke bruges, da det kan forveksles med 1 (et-tal).
  • O ikke bruges, da det kan forveksles med 0 (nul).
  • Q efter 1956 ikke bruges, da det kan forveksles med 0 (nul).
  • Y ikke bruges, da det kan forveksles med V.
  • W anvendes ofte som forbogstav for importerede stel, samt for ældre Raleigh (WN, WAR).

I eksemplerne ovenfor er den første cykel en cykel importeret af FDB, med serienummeret 1234 og produceret i enten 1963, 1984 eller 2005. Den anden cykel, er en SCO-cykel, med serienummeret 57 og lavet i 1942, 1964, 1985 eller 2006.

Fabrikantmærke

Følgende tabel viser en række eksempler på anvendte fabrikantmærker. Oversigten er ikke udtømmende.

Mærke Fabrikantens navn Mærke Fabrikantens navn Mærke Fabrikantens navn
A-G H-P R-Z
AA Equipe
AK Centurion (tidligere Åge Krøll) H Kjøbenhavns Cyclefabrik - HAMLET, (senere V/ Simonsen & Nielsen, Hvidovre) RD Scandinavia Racing Discount
AR Raleigh (tidligere Vilhelm Nellemann A/S) HM  PF mobility (Haderup Maskinfabrik) REC Recykel ApS
AV Winther cykler (alias Anders Winther A/S) WSBC 'Specialized' RS Cykelhandler Richard Schou, København V
AZ Jørgensø Import HN Hede Nielsens Fabrikker A/S RX Fabrikken Redux, Nyborg. Ophørt 1966
BL SCO, PUCH og REBEL cykler solgt i Bilka (se også S) JE Jupiter S SCO (alias Smith & Co) (tidligere)
BA Banani (tidligere Bent A Nielsen) IA1 Ivan A Hansen SI1 Sögreni cykler
ISO Busetto (Solgt i Harald Nyborg)
BK Kildemoes (alias Børge Kildemoes) JKH Jyde-Kompagniet A/S SS SCO (alias Smith & Co)
BN Saxil Bicycles (SX until approx. 2000) JWG4 Cykelbanditten STE Stangerup Efterfølgere
BT Taarnby a/s KAE COLORBIKE SX Saxil cykler (se også BN)
CC Christiania Bicycles (also Pedersen-cyklen) KM Motobecane SR Søren Rasmussen, Odense. Ophørt 1963
CF CELF (cykelmekaniker- skolen) KTJ Topbjerg Cykler TU Trek
CR Reinhardt Bikes LL Sorte Jernhest TV Batavus
CGE Cykelgear.dk MB MBK UR Urania cykler
CH Christian Harthiner Cyklefabrik, København Ø. Ophørt 1966 MM Moreno Bikes v/Jose Maria Moreno Kbh. S VEL Velorbis
CHB Copenhagen bikeshop MP Cykelfabrikken Marteng, Søborg VI1 VIVA bikes
CK Jensen cykler (alias C K Jensen) MR Ritter Import VG Grebart cykler
CM Mosquito N Nordisk Cykelfabrik A/S WAC WAC (WhiteAway.com)
CS Christiania Bikes NB N. C. Bang A/S, Odense. Cykelfabrikation ophørt 1978. WAK Aage Krøll, Grosserer, København Ø
DA FDB NH Nihola Cykler ApS WAR Raleigh
CV Cykel-Optimisten PA Pedal-atleten WBK Kildemoes og Bianchi
DB Rocky PD Steyr-Puch A/S WBL SCO, REBEL og PUCH fra Salling Group
ELY Get Fresh CPH WBP Boreas
WCR C. Reinhardt as
DI1 Dibbern Cykler PF PF mobility WDB Mustang
EE Egedesø (alias Everton) PL CREATE WFE Nærum Cykler
DY Kildemoes POL Stelnummer tildelt individuelt fra dansk politi WGI Giant
FAK Falcon PR Pro Movec WH Hareskov cykler
WHS Spectre-bike
FIX Cykelforretningen FIX, København S. PS Schrøder cykler WIC1 Ebsen Danmark A/S
GD Titania Cykler PY Python Pro WJT JT Import
GP Cykelmageren WL Lucky Machine ApS WKG Knud Geer , Ole Rømersgade, Århus (bl.a. Ripty)
GR L. H. V. Grønning, Odense (Skandsen Cykler) WTSA Trail Surfers ApS WLH Larry Vs Harry (Bullitt)
GW2 G&W Cykler WOLY Olympia WOD Greenfield
WSCI Dedacciai WMB Avenue
WCKJ Saxil Cykler Østerbro WOW Cube
WCRD Carbon-rep WOE Puch
WBUBI Butchers and Bicycles WPJ Viscount
WHC DSR Scandinavia WRM WR Compositi Arkiveret 3. august 2020 hos Wayback Machine
WNBS Nordic Bike Shop WROL Rolsted cykler
WSMC Sensa
WSSP Scott
WSTR Cykelstad
WTU Trek importør
WTVB Batavus
WWIN idworx
WTT X-Zite (T-Hansen)
WNOR Nordicgate (Marin Bikes)
WITT Witt e-bikes
WPW Devron Nordic ApS (Corwin, E-pulze)
WSP Babboe Ladcykler

1: På trods af at I generelt ikke anvendes i fabrikantmærket, er der fabrikanter med I i deres fabrikantmærke[kilde mangler]

2: På trods af at W generelt ikke anvendes i fabrikantmærket, er der fabrikanter med W i deres fabrikantmærke - her bruges W for at markere import af cykel/stel.

Årstalsmærkning[3]

A B C D E F G H J K L M N P Q R S T U V X Z
1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960 1961 1962 1963
1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017  2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026  

Referencer

  1. ^ a b Reissmann, Mette (2010-07-09). "Politiet solgte cykel uden stelnummer". Ekstra Bladet. Hentet 2011-07-08.
  2. ^ Lund, Preben (2011-06-12). "Krav om mærkning af stjålne varer". DR Nyheder. Arkiveret fra originalen 15. juni 2011. Hentet 2011-06-18.
  3. ^ a b "Find cyklens alder". Arkiveret fra originalen 11. marts 2012. Hentet 2011-07-07. {{cite web}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)