Ada (programmeringssprog)
For alternative betydninger, se Ada. (Se også artikler, som begynder med Ada)
Ada er et struktureret programmeringssprog med statisk typetjekning, som er en videreudvikling af Pascal, der var fæstet stor lid til i 1970'erne og 1980'erne.
Den første udgave blev designet i slutningen af 1970'erne af Jean Ichbiah. Ada blev udvalgt af USA's forsvarsministerium (Department of Defense, DoD)) i 1979 blandt flere forslag til et nyt generelt sprog, som alle nye programmeringsprojekter udført for det amerikanske militær i princippet skulle skrives i. Sproget fik aldrig den altoverskyggende dominans, som det var spået. DoD har også slækket på sine krav på dette felt.
Ada er opkaldt efter matematikeren og opfinderen Charles Babbages gode ven og kollega Lady Ada Lovelace, der i øvrigt var datter af digteren Lord Byron. Charles Babbage anses af mange for at være opfinderen af computeren. Charles Babbage beskrev i 1800-tallets victorianske England en dampdrevet mekanisk computer kaldet "The Analytical Engine", og det har vist sig, at den faktisk ville have virket.
Ada er det første internationalt standardiserede objektorienterede programmeringssprog[1][2]. Den seneste officielle udgave af standarden er fra 2012[3]. ISO forventes at godkende en opdatering i 2021.
En Ada-oversætter skal tjekke kildeteksten ret grundigt, hvilket finder flere fejl på et tidligt tidspunkt end for eksempel C++. Det benyttes ofte i indlejrede systemer såsom rumraketter, flyvemaskiner og jernbanesystemer.
Populært sagt er Ada en blanding af C++ og Java, pakket ind i en Pascal-lignende syntaks. Udover det disse sprog byder på, så har Ada også parallelprogrammering bygget ind i sproget. I Ada skelnes typer på deres navn og ikke bare på hvilke værdier typen kan indeholde. Her er der et eksempel på at du ikke uden videre kan blande æbler og pærer selvom de to typer tillader de samme værdier:
declare
type Antal_Æbler is 0 .. 12;
type Antal_Pærer is 0 .. 12;
Æbler : Antal_Æbler := 3;
Pærer : Antal_Pærer := 5;
begin
if Æbler > Pærer then --<-- Her vil oversætteren fortælle at Æbler og Pærer ikke kan sammenlignes, da det er forskellige typer.
...
end if;
end;
Hvis man vil i gang med at programmere i Ada, kan man hente Ada-standarden og GNU-projektets Ada-oversætter, GNAT, gratis på nettet. Der ligeledes en frit tilgængelig wikibog om Ada-programmering (på engelsk).[4]
Referencer
- ^ [https://www.iso.org/standard/22983.html ISO/IEC 8652:1995 Information technology — Programming languages — Ada]
- ^ ISO/IEC 8652:1995/COR 1:2001 Information technology — Programming languages — Ada — Technical Corrigendum 1
- ^ ISO/IEC 8652:2012 Information technology — Programming languages — Ada
- ^ Wikibook om Ada
Eksterne kilder/henvisninger
![]() | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2019) |
- Ada i Danmark
- dk.comp.lang.ada
- Wikibook om Ada (engelsk)
- Ada 2012 standarden (engelsk)
- Ada 2005 standarden (engelsk)
- Ada 95 standarden (engelsk)
- Ada 83 standarden (engelsk)
- AdaPower (engelsk)
- ACM SIGAda (engelsk)
- Ada Information Clearinghouse (engelsk)
- comp.lang.ada (engelsk)