Wikipedia - Benutzerbeiträge [de]

Hausunterricht

2018-06-16T11:26:29Z

Chlor: Jahr fel, link Grundgesetz Dänemarks

[[Datei:Repreasentation1889.jpg|thumbnail|right]]
[[Datei:Barnlig Enfold.jpg|thumbnail|right]]
'''Hausunterricht''' (auch ''häuslicher Unterricht'', '''Heimunterricht''', '''Domizilunterricht''' oder ''{{lang|en|homeschooling}}'') ist eine Form der Bildung und Erziehung, bei der die Kinder zu Hause von den Eltern oder von Privatlehrern statt in [[Schule]]n unterrichtet werden. Die konkrete Praxis des Hausunterrichts kann sehr unterschiedlich aussehen. Das Spektrum reicht von stark strukturierten, an traditionellem Schulunterricht orientierten Formen bis hin zu sehr offenen wie dem [[Unschooling]].

== Geschichte ==
Vor der Durchsetzung der allgemeinen [[Schulpflicht]] war Hausunterricht insbesondere in den höheren Ständen verbreitet; in den meisten Königshäusern Europas wurde es sogar erst in der zweiten Hälfte des 20. Jahrhunderts üblich, den Nachwuchs in eine Schule zu schicken.

Hausunterricht erhielten in ihrer Jugend unter anderem
* [[Johann Wolfgang von Goethe]] in Nachahmung adliger Lebensverhältnisse
* [[Wolfgang Amadeus Mozart]], weil er seine Kindheit zu einem großen Teil auf Konzertreisen verbrachte
* [[Dietrich Bonhoeffer]]

Bis ins 19. Jahrhundert hinein war das Dasein als [[Hauslehrer]] ([[Hofmeister]]) für viele stellenlose Akademiker der einzige Weg, der Arbeitslosigkeit zu entgehen. Als Hofmeister arbeitete unter anderem [[Friedrich Hölderlin]].

In Deutschland wurde 1938 mit dem [[Reichsschulpflichtgesetz]] der Heimunterricht verboten.<ref>[http://www.nexus-magazin.de/artikel/lesen/abschied-vom-schulzwang?context=category&category=14 Abschied vom Schulzwang], Nexus-Magazin</ref>

== Motive ==
Der Wunsch nach Hausunterricht hat vielfältige Gründe.<ref>[http://www.faz.net/aktuell/gesellschaft/familie/hausunterricht-verbot-wie-in-einer-diktatur-1639169.html Hausunterricht-Verbot „Wie in einer Diktatur“], FAZ-Online vom 8. März 2010, gesehen am 8. März</ref> In Umfragen und Studien meistgenannte Gründe sind:
* Eltern weigern sich, ihr Kind gegen seinen Willen in die Schule zu zwingen.
* Der Schulbesuch widerspricht den pädagogischen Vorstellungen oder Erziehungszielen der Eltern (z. B. Ablehnung von [[Sexualkunde]] oder Unterrichtsinhalten wie der [[Evolution]]stheorie).
* Eltern sehen im Hausunterricht bessere Bildungsmöglichkeiten für ihr Kind.
* Der Hausunterricht bietet den Eltern die Möglichkeit, die Kinder selbstbestimmt lernen zu lassen.
* Eltern lehnen das staatliche Schulsystem ab.
* Eltern unterstellen dem Schulsystem, einen [[Heimlicher Lehrplan|heimlichen Lehrplan]] zu verfolgen, der den offiziellen [[Bildung#Bildungsziele|Bildungszielen]] entgegensteht.
* Eltern lehnen das schulische Umfeld als Sozialisationsform ab. Hierbei können häufig religiöse Gründe eine Rolle spielen.
* Eltern wollen ihr Kind vor Gewalt, Mobbing, Drogen und entwürdigender Behandlung schützen.

== Ländervergleiche ==
In den meisten europäischen Ländern besteht ''[[Bildungspflicht]]'', das heißt die Vermittlung von Wissen ist für das Kind nicht an den Besuch einer Schule ([[Schulpflicht]] im eigentlichen Sinne) gebunden.

In Europa ist Hausunterricht weiterhin weniger verbreitet und manchmal nur eingeschränkt möglich. Die Zahlen der praktizierenden Familien schwanken in den Ländern stark und sind wegen der Registrierungsfreiheit oft schwer zu ermitteln. Sie lagen im Jahre 2004 zwischen einigen hundert Familien in den einzelnen skandinavischen Ländern, bei über etwa 20.000 Kindern (ohne die Fernschüler) in Frankreich (Focus), und bei bis zu 160.000 sich frei bildenden Kindern und Jugendlichen in Großbritannien (BBC). In einigen Ländern wie Irland, Italien und Spanien haben die [[Bildungsfreiheit]] und die Möglichkeit zum Hausunterricht sogar Verfassungsrang.<ref>[http://www.homeschooling.de/staatenschulgesetzessynopse.pdf Staatenschulgesetzessynopse]{{Toter Link|date=2018-04 |archivebot=2018-04-14 04:57:24 InternetArchiveBot |url=http://www.homeschooling.de/staatenschulgesetzessynopse.pdf }} (PDF; 113 kB)</ref>

=== Österreich ===
In Österreich gibt es keine prinzipielle Schulpflicht, sondern nur eine [[Unterrichtspflicht]]. Kindern müssen die allgemeinen Vorgaben über Bildung zugänglich gemacht werden. In welcher Form dies geschieht, bleibt den [[Erziehungsberechtigter|Erziehungsberechtigten]] vorbehalten.

Seit dem ''Provisorischen Gesetz über den Privatunterricht'' vom 27. Juni 1850<ref>RGBl. 309/1850: ''Kaiserliche Verordnung vom 27. Juni 1850, wirksam für sämtliche [[Kronland (Österreich)|Kronländer der Monarchie]], wodurch ein provisorisches Gesetz über den Privatunterricht erlassen und vom Tage seiner Kundmachung angefangen in Wirksamkeit gesetzt wird.'' in: ''Allgemeines Reichs-Gesetz- und Regierungsblatt für das Kaiserthum Österreich'', 101. Stück, Ausgegeben und versendet am 3. August 1850, S. 1271 ([http://alex.onb.ac.at/cgi-content/alex?aid=rgb&datum=1850&page=1389&size=45 Online] bei [[ALEX – Historische Rechts- und Gesetzestexte Online]])</ref><ref>{{Literatur | Autor=[[Leo von Thun und Hohenstein]] | Herausgeber=J. G. Seidl, H. Bonitz, J. Mozart | Titel=Vortrag des Ministers des Cultus und Unterrichtes, betreffend das provisorische Gesetz über den Privatunterricht | Sammelwerk=Zeitschrift für die österreichischen Gymnasien | Band=1 | Verlag=Carl Gerold | Ort=Wien | Jahr=1850 | Seiten=534 | Online={{Google Buch | BuchID=zShNAAAAYAAJ | Seite=534 | Linktext=Online}} | Zugriff=2013-03-20 | Kommentar=Vortrag vom 6. Juni 1850}}</ref> brauchen Lehrer für den häuslichen Unterricht kein besonderes Fähigkeitszeugnis, insbesondere dürfen also auch die Eltern (bzw. Erziehungsberechtigten) selbst unterrichten. Die Teilnahme am häuslichen Unterricht muss von den Erziehungsberechtigten beim [[Bezirksschulrat]] vor dem Beginn des Schuljahres angezeigt werden. Dieser kann die Teilnahme innerhalb eines Monats untersagen, wenn mit großer Wahrscheinlichkeit anzunehmen ist, dass die Gleichwertigkeit des Unterrichts nicht gegeben ist. Dagegen kann eine Berufung beim Landesschulrat erhoben werden.

Das Kind hat am Ende eines jeden Schuljahres eine Prüfung (''[[Externisten-Prüfung]]'') an einer öffentlichen Schule abzulegen, in der festgestellt wird, ob das Lehrziel der betreffenden Schulstufe (dem Lehrplan entsprechend) erfüllt wurde. Wenn das nicht der Fall ist, hat das Kind seine Schulpflicht in Zukunft an einer öffentlich-rechtlichen oder [[Privatschule]] zu erfüllen – Schüler von ''Privatschulen ohne [[Öffentlichkeitsrecht]]'' werden nach dem gleichen Prinzip geprüft.

Die Eltern sind darüber hinaus verpflichtet, ihr Kind während der Einschreibungszeit (das ist in der Regel in der ersten Woche des Januars im Anschluss an die Weihnachtsferien) in der Direktion jener Volksschule vorzustellen, die im [[Schulsprengel]] liegt, die zur Erfüllung der Unterrichtspflicht ab dem 1. September zuständig ist. Die rechtliche Begründung für diese Verpflichtung ist unklar. Die Zugehörigkeit jeder Ortschaft (Dorf, Weiler, Gemeinde, Stadt) zu einem Schulsprengel ist durch ein Landesgesetz geregelt. Die Einschreibungs-Termine sind „ortsüblich“ zu verlautbaren, dies bedeutet, dass in der Regel im Schaukasten der Schule die Termine kundgemacht werden.

Häuslicher Unterricht wird von ca. 0,5 Prozent der Erziehungsberechtigten pro Schuljahr in Anspruch genommen.

{{Siehe auch|Bildungssystem in Österreich}}

=== Schweiz ===
In der Schweiz finden Hausbesuche in der Familie statt. Leitfaden des Unterrichts ist der staatliche Bildungsplan. In den Kantonen [[Kanton Luzern|Luzern]], [[Kanton Zug|Zug]], [[Kanton Schwyz|Schwyz]] und [[Kanton Zürich|Zürich]] müssen Lehrpersonen ein [[Lehrdiplom]] besitzen, während sie in [[Kanton Bern|Bern]] und [[Kanton Aargau|Aargau]] auch ohne dieses unterrichten dürfen.<ref>[http://www.bildungzuhause.ch/press/Zentralschweiz%20am%20Sonntag-3.5.2009.pdf ''Es geht auch ohne Schule''] in ''Zentralschweiz am Sonntag'' Nr. 18 vom 3. Mai 2009 auf ''bildungzuhause.ch''</ref> Im [[Kanton Obwalden]] ist Homeschooling grundsätzlich erlaubt, muss aber vom Kanton bewilligt werden.

=== Dänemark ===
In Dänemark wird Hausunterricht sehr liberal gehandhabt. Dänemark kennt seit 1849 ([[Grundgesetz Dänemarks]]), also seit mehr als 150 Jahren, keine [[Schulpflicht]] mehr.

=== Deutschland ===
Da in Deutschland nicht [[Bildungspflicht]], sondern [[Schulpflicht (Deutschland)|Schulpflicht]] besteht und diese im Gegensatz z. B. zur österreichischen Unterrichtspflicht an einen Schulbesuch gebunden ist (Schulzwang, zwingender Schulbesuch), darf nur in Sonderfällen von dem Besuch einer Schule abgesehen und ''Hausunterricht'' erteilt werden. Die herrschende Rechtsprechung erlaubt Hausunterricht nur für Schüler, deren Eltern im Ausland arbeiten, oder für Schüler, die wegen Behinderung oder Krankheit nicht transportfähig sind („Krankenunterricht“). Auch hier sind der staatliche Lehrplan und examinierte Lehrkräfte die Grundlage des Unterrichts. In Einzelfällen gab es bereits Erzwingungshaft für Erziehungsberechtigte, die ihre Kinder nicht zu einer staatlich anerkannten Schule schickten.

{{Belege fehlen}}
Immer wieder ist die deutsche Schulpflicht von religiöser Seite zugunsten des Hausunterrichts in Frage gestellt worden. Von Kritikern des religiös motivierten Heimunterrichts wird betont, dass auch Kinder von Eltern mit strengen religiösen Vorstellungen das Recht haben müssen, sich über Sexualität, Naturwissenschaften und von ihrem Weltbild abweichenden Anschauungen zu informieren, deren Ablehnung durch die Eltern häufige Gründe für Heimunterricht sind.

Anlass zu weiterer Kritik in Deutschland war die Sorge vor möglicher Entstehung einer [[Parallelgesellschaft]] oder davor, dass Kindern durch Heimunterricht der Umgang mit Gleichaltrigen unterschiedlicher Herkunft verwehrt bliebe. Nach einer Schätzung der [[Evangelische Zentralstelle für Weltanschauungsfragen|Evangelischen Zentralstelle für Weltanschauungsfragen]] werden in Deutschland zwischen 40 und 80 Kinder aus religiösen Gründen nicht zur Schule geschickt. Insgesamt wird die Zahl der Kinder, die zu Hause unterrichtet werden, derzeit auf 500 bis 3000 geschätzt.

Im Jahre 2002 kam es zu Verfahren und Einsätzen gegen die Glaubensgemeinschaft [[Zwölf Stämme (Glaubensgemeinschaft)|Zwölf Stämme]]. Im Winter 2003 folgte ein Verfahren gegen eine Familie aus Hessen, die für sich in Anspruch nahm, bibeltreue Christen zu sein und ihre fünf schulpflichtigen Kinder von der Schule abgemeldet hatte. Die Eltern der Zwölf Stämme bekamen die Kinder entzogen, da ihre Religion körperliche Züchtigung vorschrieb und diese international geächtet ist. Es wurden Buß- und Zwangsgelder von über 130.000 Euro gegen die Glaubensgemeinschaft verhängt, jedoch nie bezahlt. Im November 2004 versuchten Mitglieder der Glaubensgemeinschaft, den Konflikt mit den Behörden durch einen Kompromiss zu lösen, etwa durch das Angebot an das zuständige Kultusministerium, durch den Besuch eines Schulpsychologen einen Eindruck vom Leistungsstand der Kinder zu erhalten.

Der ''[[UN-Sonderberichterstatter]] für das [[Recht auf Bildung]]'' [[Vernor Muñoz]] äußerte sich in seinem in Berlin veröffentlichten Bericht vom 6. März 2007 besorgt darüber, dass die restriktive deutsche [[Schulpflicht]] die Inanspruchnahme des Rechtes auf Bildung mittels alternativer Lernformen wie Heimunterricht kriminalisiere.<ref>[http://derblauebrief.net/wp-content/uploads/2012/10/Vernor-Mu%C3%B1oz-Bildungsbericht-deutsch-Abs.-62+93.pdf Vernor Muñoz – Bildungsbericht – Abs. 62+93 – deutsch/englisch]</ref>

Im Januar 2010 gewährte ein US-Gericht der deutschen Familie Romeike Asyl, da sie aufgrund ihres christlichen Glaubens in Deutschland verfolgt worden sei. Der Richter war der Ansicht, die deutsche Regierung versuche Hausunterricht auszumerzen, was eine Verletzung eines grundlegenden Menschenrechts sei.<ref>[http://www.faz.net/aktuell/gesellschaft/familie/homeschooler-amerika-gewaehrt-deutscher-familie-asyl-1608670.html Amerika gewährt deutscher Familie Asyl. FAZ, 27. Januar 2010.]</ref> Dieses Urteil wurde im Mai 2013 durch das [[Board of Immigration Appeals]] in Ohio aufgehoben.<ref>[http://www.spiegel.de/schulspiegel/ausland/homeschooling-familie-romeike-bekommt-doch-kein-asyl-in-den-usa-a-900109.html#spCommentsBoxPager Homeschooling: US-Gericht untersagt Asyl für deutsche Schulverweigerer], [[Spiegel Online]] vom 15. Mai 2013</ref> Eine [[Christenverfolgung|Verfolgung]] liege in Deutschland nicht vor.<ref>[http://kath.net/news/41337 ''USA: Kein Asyl für deutsche Schulverweigerer''], [[kath.net]], 18. Mai 2013</ref> Der Oberste Gerichtshof in Washington bestätigte diese Entscheidung im Februar 2014. Der US-Hausschulverband HSLDA versucht nunmehr, eine Gesetzesänderung zu erreichen.<ref>http://www.idea.de/detail/politik/detail/deutschen-hausschuleltern-steht-kein-asyl-in-den-usa-zu-27220.html</ref> Unabhängig von der Rechtsprechung, wonach in Deutschland keine Christenverfolgung bestehe, wird in Einzelfällen immer wieder Eltern wegen dieser Thematik das ''Sorgerecht'' ganz oder teilweise entzogen<ref>http://derblauebrief.net/sorgerechtsentzug-ultima-ratio-des-unrechtstaats/</ref>, oder die Eltern werden deswegen ''inhaftiert''.<ref name="SPON-560550">{{Internetquelle|url=http://www.spiegel.de/lebenundlernen/schule/hessische-schulboykotteure-drei-monate-gefaengnis-fuer-heimunterricht-a-560550.html |titel=Hessische Schulboykotteure: Drei Monate Gefängnis für Heimunterricht |autor= |werk=[[Spiegel Online]] |datum=2008-06-18 |zugriff=2018-06-09}}</ref> Eine neue Dimension erlangte in diesem Zusammenhang eine Entscheidung des Amtsgerichts Darmstadt, wonach einer Familie im Dezember 2013 wegen ''Gefährdung des Kindeswohls'' die Ausreise nach Frankreich untersagt und somit deren Ausreisefreiheit (nicht aber deren Freizügigkeit<ref>BVerfGE 6, 32, 35; BVerfGE 72, 200, 245.</ref>) eingeschränkt worden ist.<ref>[https://www.welt.de/vermischtes/article124132530/Schulverweigerer-duerfen-nicht-nach-Frankreich-ziehen.html ''Schulverweigerer dürfen nicht nach Frankreich ziehen''], Welt.de vom 23. Januar 2014, gesichtet am 13. August 2014.</ref>

Im April 2010 wurde von insgesamt über 5400 Mitzeichnern eine Petition beim Deutschen Bundestag eingereicht, mit der eine Straffreiheit für Eltern erreicht werden sollte, die ihre Kinder zuhause unterrichten. Das Petitionsverfahren wurde im November 2011 negativ abgeschlossen. In Übereinstimmung mit der Rechtsprechung des BVerfG werde nach Auffassung des Petitionsausschusses mit der in Deutschland bestehenden Schulpflicht dem [[Erziehungsauftrag]] des Staates nachgekommen, ohne das [[Erziehungsrecht]] der Eltern zu stark einzugrenzen. Trotz der Tatsache, dass es innerhalb der EU außer in Deutschland nur noch in Bulgarien und Malta ein striktes Hausschulverbot gebe, stehe das Hausschulverbot im Einklang mit der Europäischen Menschenrechtskonvention (EMRK).<ref>https://epetitionen.bundestag.de/petitionen/_2010/_04/_20/Petition_11495.abschlussbegruendungpdf.pdf</ref>

=== USA ===
{{Belege fehlen}}
Seit etwa den 1980er Jahren erfuhr der Hausunterricht in den USA (''{{lang|en|homeschooling}}'') eine gewisse Wiederbelebung. Als Ursachen dafür gelten pädagogische Erwägungen (s. [[John Caldwell Holt|John Holt]] u. a.) und weltanschauliche Gründe (oft eine religiöse Ablehnung der Inhalte staatlicher Lehrpläne, die aus verfassungsrechtlichen Gründen weltanschaulich neutral sein müssen).

Heimunterricht war in vielen US-Bundesstaaten Gegenstand teils erbitterter Debatten unter anderem zwischen Schul- und Rechtsvertretern und interessierten Eltern. Es ist heute in allen Bundesstaaten frei möglich. 2009 wurden in den USA etwa 1,1 Millionen Kinder zu Hause unterrichtet. Dies war eine Verdopplung verglichen mit 1999. 83 % der Familien unterrichten ihre Kinder aus religiösen oder moralischen Gründen selbst.<ref>[[The Economist]], 7. August 2009, zitiert in Wayne Besen: [http://www.truthwinsout.org/blog/2010/02/7184/ Zombie Zealots Coming of Age], truthwinsout.org, 23. Februar 2010</ref>

Ermöglicht wird das ''homeschooling'' in den USA nicht zuletzt durch den Schulbuchmarkt, der in großem Umfang Materialien bereitstellt, die komplette [[Curriculum (Pädagogik)|Curricula]] enthalten und auch von nicht geschulten Lehrkräften effizient verwendet werden können. Diese Materialien enthalten sowohl den Lehrstoff eines Schuljahres als auch Arbeitsblätter mit Übungen, die Schülern die Aneignung dieses Stoffes ermöglichen. Im [[Schulsystem der Vereinigten Staaten]] steht an der Stelle der [[Didaktik]] das [[Instruktionsdesign]]; dort ist der Gebrauch solcher vollständig durchentwickelter [[Unterrichtsmedium|Unterrichtsmedien]] die Regel.

== Siehe auch ==
* [[Alternativschule]]
* [[Antiautoritäre Erziehung]]
* [[Begabtenförderung]]
* [[Deschooling]]
* [[Schule in öffentlicher Trägerschaft]]
* [[Summerhill]], [[Ivan Illich]] (''Entschulung der Gesellschaft, Schule ins Museum''), [[John Caldwell Holt|John Holt]] (''Growing Without Schooling''), [[Pierre Bourdieu]] (''Die Illusion der Chancengleichheit, [[Homo academicus]]'')

== Literatur ==
* Bernice Zieba: ''Kinder brauchen keine Schule - Das Handbuch für Homeschooling'', Tologo Verlag, Leipzig 2015, ISBN 3937797319.
* [[Jan Edel]]: ''Schulfreie Bildung – Die Vernachlässigung schulfreier Bildungskonzepte in Deutschland''. [[Monsenstein und Vannerdat]], Münster 2007, ISBN 3-86582-511-7.
* Jan Edel: ''Nur Schule? – Mut zu neuen Bildungswegen.'' VTR, Nürnberg 2005, ISBN 3-937965-20-3.
* Ralph Fischer, [[Volker Ladenthin]] (Hrsg.): ''Homeschooling – Tradition und Perspektive''. Ergon, Würzburg 2006, ISBN 3-89913-482-6.
* Liv Haym: ''Schulflucht. Autobiografischer Roman.'' Drachen-Verlag, Klein Jasedow 2012, ISBN 978-3-927369-60-3.
* Johannes Heimrath: ''Tilmann geht nicht zur Schule – Eine erfolgreiche Schulverweigerung.'' Drachen Verlag, Wolfratshausen 1991, ISBN 3-927369-02-0.
* Olivier Keller: ''Denn mein Leben ist Lernen.'' Arbor Verlag, Freiburg 1999, ISBN 3-924195-44-7.
* Ulrich Klemm: ''Lernen ohne Schule. Argumente gegen Verschulung und Verstaatlichung von Bildung.'' AG SPAK Bücher, Neu-Ulm 2001, ISBN 3-930830-22-1.
* Volker Ladenthin, Ralph Fischer: ''Homeschooling.'' In: ''Handbuch Schule. Theorie-Organisation-Entwicklung''. Bad Heilbrunn 2009, S. 373–376.
* Volker Ladenthin: ''Homeschooling – Fragen und Antworten. Aufsätze und Interviews.'' Bonn 2010.
* Thomas Mayer, [[Thomas Schirrmacher]] (Hrsg.): ''Wenn Kinder zu Hause zur Schule gehen – Dokumentation''. VTR, Nürnberg 2004, ISBN 3-933372-87-9.
* Stefanie Mohsennia: ''Schulfrei – Lernen ohne Grenzen.'' 2. aktualisierte Auflage. Anahita Verlag, Königslutter 2010, ISBN 978-3-937797-12-0.
* Georg Pflüger: ''Lernen als Lebensstil.'' Verlag deutsche Fernschule, Wetzlar 2004, ISBN 3-927009-01-6.
* Raimund Pousset: ''Schafft die Schulpflicht ab! Wie Bildung gelingen kann.'' 2. überarbeitete und ergänzte Aufl. VTR, Nürnberg 2011, ISBN 978-3-941750-47-0.
* Johannes Reich: „Homeschooling“ zwischen elterlichem Erziehungsrecht, staatlicher Schulpflicht und Kindeswohl. Rechtliche Rahmenbedingungen und soziale Wirklichkeit des elterlich erteilten häuslichen Privatunterrichts in Erfüllung der Schulpflicht in: Schweizerisches Zentralblatt für Staats- und Verwaltungsrecht, Jahrgang 113, 2012, Nr. 11, S. 567–609
* Thomas Schirrmacher: ''Bildungspflicht statt Schulzwang.'' VKW/ VTR, Bonn/ Nürnberg 2005, ISBN 3-937965-27-0.
* Thomas Spiegler: ''Home Education in Deutschland. Hintergründe – Praxis – Entwicklung.'' VS Verlag für Sozialwissenschaften, Wiesbaden 2007, ISBN 978-3-531-15729-0.
* Martine Millman, Gregory Millman: ''Homeschooling. A Family's Journey''. Tarcher, New York 2008, ISBN 978-1-58542-661-4.
* André Stern: ''…und ich war nie in der Schule.'' Zabert Sandmann Verlag, München 2009, ISBN 978-3-89883-228-1.

== Weblinks ==
* [http://www.unerzogen-magazin.de/download/?b=false&artID=63 Schulpflicht und Bildungsfreiheit in Europa]
* [http://www.homeschooling.de/ Homeschooling in Deutschland]
* [http://www.hossli.com/articles/2008/06/03/zu-hause-zur-schule/ Reportage über Homeschooling]
* [http://www.homeschooling-forschung.de/ Homeschooling Forschung]
* [http://www.homeschool.ch/ Verein Bildung zu Hause in der Schweiz]


== Einzelnachweise ==
<references />

{{Normdaten|TYP=s|GND=4121517-5}}

[[Kategorie:Hausunterricht| ]]

Benutzer:Concord/Rechtsabrechnung (Retsopgøret)

2011-08-30T21:09:11Z

Chlor: /* Liste over henrettede */ s/Arno/Arne/

'''Retsopgøret''' er betegnelsen på de især [[strafferet]]lige sager, der førtes mod personer, som under [[besættelsen]] havde samarbejdet med [[Tyskland|tyske]] myndigheder.

Retsopgørets grundlag var [[Landsforræderloven|straffelovstillægget]], som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter [[befrielsen]]. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter den 29. august 1943, hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.

Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte [[værnemager]]e).

101 mænd og 2 kvinder blev efter krigen [[dødsstraf|dømt til døden]] ved [[byret]]terne for [[landsforræderi]] under den tyske besættelse af Danmark. Heraf blev de 78 domme stadfæstede af både [[Østre Landsret|Østre]]/[[Vestre Landsret]] og [[Højesteret]]. De 46 domme blev eksekverede, mens 30 mænd og de 2 kvinder blev [[Benådning|benådet]] af justitsministeren og fik ændret deres straf til [[livsvarigt fængsel]].

Af de 32, der afsonede livsvarigt fængsel, blev den sidste løsladt i [[1956]]. Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt blev benådet og det var således kun danske statsborgere, som blev henrettede.

De to kvinder der blev dødsdømt var [[Grethe Bartram]] og [[Anna Lund Lorentzen]]. Begge straffe blev dog ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i [[1956]].

== Liste over henrettede ==
{|class="wikitable"
|+ Henrettelser ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]] i Danmark fra 1946 til 1950
! Dato Kl.
! Sted
! Navn
! Forbrydelse/Dom
|-
| [[5. januar]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-01-06 [http://www.e-pages.dk/politiken/18992/1/ Fl. Helweg-Larsen henrettet i Gaar] - Den første Dødsdom fuldbyrdet</ref>
| [[København]]
| [[Knud Flemming Helweg-Larsen]]
| SS-Kriegsbereiter og journalist. Dræbte [[Carl Henrik Clemmensen]].
|-
| [[1. juli]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-07-02 [http://www.e-pages.dk/politiken/19938/3/ Marokko Jensen henrettet]</ref>
| [[København]]
| [[Hans Kristian Marinus Jensen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]]. 2 mord og 2 mordforsøg.
|-
| [[8. oktober]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-10-09 [http://www.e-pages.dk/politiken/20471/3/ Eksekveret Dødsdom] - Gestapomanden Frants Erik Toft</ref>
| [[Viborg]]
| [[Franz Erik Toft]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 00:30
| [[Viborg]]
| [[Walther Heldtberg]]
| Vagt og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 03:30
| [[Viborg]]
| [[Albert Johannes Dahl]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] SS-Rottenführer.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:00
| [[København]]
| [[Torben William Wulff]]
| Stikker.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Svend Lundorff Rasmussen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:05
| [[København]]
| [[Ib Nedermark Hansen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 22 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 60 sabotager. 3 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:33
| [[København]]
| [[Svend Thybo Sørensen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 4 [[drab]]. 2 drabsforsøg. 10 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:10
| [[København]]
| [[Aage Thomas Mariegaard]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 10 [[drab]]. 32 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:50
| [[København]]
| [[Robert Lund]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 13 [[drab]]. 27 sabotager. 1 togattent. 1 røveri.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 02:40
| [[København]]
| [[Helge Erik Lundquist]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 21 [[drab]]. 5 drabsforsøg. 26 sabotager. 2 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 03:15
| [[København]]
| [[Kai Henning Bothildsen Nielsen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 57 [[drab]]. 9 drabsforsøg. 116 sabotager. 5 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 04:00
| [[København]]
| [[Henning Emil Brøndum]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Hauptsturmführer. 38 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 59 sabotager. 2 togattentater. 8 røverier.
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:00
| [[Undallslund Skov]], [[Viborg]]
| [[Kristian Egede Lundholm]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] og [[København]].
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Erik Laurits Larsen]]
| Vagt for Organisation Todt, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Odense]].
|-
| [[23. maj]] [[1947]]
| [[Viborg]]
| [[Børge Thorkild Jensen]]
| SS-mand og stikker.
|-
| [[26. juni]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Arne Ejner Park]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]] og SS-Untersturmführer.
|-
| [[2. august]] [[1947]] <ref>Politiken 1947-08-03 [http://www.e-pages.dk/politiken/21278/5/ Dødsdom fuldbyrdet]</ref>
| [[Viborg]]
| [[Hans Kristian Kristensen]]
| Medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Godfred Nielsen]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]] og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Århus]]. Mordforsøg og mishandling af fanger.
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Peter Karl Brinkmand]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[22. januar]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[William Karl Møller Rasmussen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]]
| [[Viborg]]
| [[Johannes Rasmussen]]
| Stikker og medhjælper ved [[Gestapo]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]] 02:00
| [[Viborg]]
| [[Hans Erik Munch]]
| Medhjælper for [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[24. september]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Johannes Konrad Randchau]]
| SS-mand, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Århus]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Poul Michael Hansen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:45
| [[Viborg]]
| [[Niels Riis]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Ejner Robert Walberg Andersen]]
| SS-Rottenführer og medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Ove Charles Hermann Petersen]]
| SD-mand i [[Århus]] og [[København]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Jørgensen (SD-mand)|Aksel Jørgensen]]
| SD-mand i [[Århus]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]]
| [[Viborg]]
| [[Hans Julius]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Jørgen Børge Axel Lorentzen]]
| Leder af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:40
| [[København]]
| [[John Ernst Hemmingsen]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:02
| [[København]]
| [[Enrico Haakon Bernardo Rand]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:34
| [[København]]
| [[Tage Petersen]]
| SS-Obersturmführer og medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:00 <ref name="1949-06-26">Politiken 1949-06-26 [http://www.e-pages.dk/politiken/24081/12/ To henrettelser] - Dødsdommene over kaptajn K. B. Martinsen og sagfører Jakob Holm fuldbyrdet i gaar</ref>
| [[København]]
| [[Knud Børge Martinsen]]
| Kommandør for [[Frikorps Danmark]] og [[Schalburgkorpset]] SS-Obersturmbannführer.
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:30 <ref name="1949-06-26"/>
| [[København]]
| [[Jakob Erik Holm]]
| Adjudant og Auditør i [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[12. juli]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Arne Pedersen]]
| Stikker.
|-
| [[15. september]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Arne Oskar Hammeken]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[21. september]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Henry Peder Emil Riksted]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Helmuth Valdemar Mortensen]]
| Medlem af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Ib Gerner Ibsen]]
| Leder af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Aage Carl Anton Jensen]]
| Souschef i [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:30
| [[København]]
| [[Jørgen Christian Sørensen (nazist)|Jørgen Christian Sørensen]]
| Leder af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 02:00
| [[København]]
| [[Carl Viggo Klæbel]]
| Medlem af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[20. juli]] [[1950]] 01:00 <ref>Politiken 1950-07-21 [http://www.e-pages.dk/politiken/27843/3/ Birkedal Hansen henrettet] - To dødsdømte terrorister benaadet</ref>
| [[København]]
| [[Ib Birkedal Hansen|Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen]]
| Leder af [[Birkedalgruppen|Birkedal Hansen-gruppen]].
|}

== Henvisninger ==
{{reflist}}

== Kilder ==
* [[Nina Bisgaard]], ''Kvinder i Modstandskampen'', [[Tiderne Skifter]], København, 1986. ISBN 87-7445-284-3.
* [[Ditlev Tamm]], ''Retsopgøret efter besættelsen'', 1984.
* [[Lars Thorup]], ''Opgør og udrensning. En analyse af retsopgørets baggrund og forløb'' i tidsskriftet "Historievidenskab" nr. 18 - 19, s. 13 - 104, 1980.
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoerets-love-straffelovstillaegget-1945-til-1946 Straffelovstillægget]

== Litteratur ==
* [[Ditlev Tamm]], ''Retsopgøret efter besættelsen'', 1984.
* [[Henrik Skov Kristensen]], ''Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret'', Nyt Nordisk Forlag 2011.

[[Kategori:Retsopgøret efter besættelsen| ]]

Benutzer:Concord/Rechtsabrechnung (Retsopgøret)

2010-11-21T22:06:49Z

Chlor: /* Liste over henrettede */ Avis notits om KB Martinsen & Jakob Holm

'''Retsopgøret''' er betegnelsen på de især [[strafferet]]lige sager, der førtes mod personer, som under [[besættelsen]] havde samarbejdet med [[Tyskland|tyske]] myndigheder.

Retsopgørets grundlag var [[Landsforræderloven|straffelovstillægget]], som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter [[befrielsen]]. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter den 29. august 1943, hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.

Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte [[værnemager]]e).

101 mænd og 2 kvinder blev efter krigen [[dødsstraf|dømt til døden]] ved [[byret]]terne for [[landsforræderi]] under den tyske besættelse af Danmark. Heraf blev de 78 domme stadfæstede af både [[Østre Landsret|Østre]]/[[Vestre Landsret]] og [[Højesteret]]. De 46 domme blev eksekverede, mens 30 mænd og de 2 kvinder blev [[Benådning|benådet]] af justitsministeren og fik ændret deres straf til [[livsvarigt fængsel]].

Af de 32, der afsonede livsvarigt fængsel, blev den sidste løsladt i [[1956]]. Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt blev benådet og det var således kun danske statsborgere, som blev henrettede.

De to kvinder der blev dødsdømt var [[Grethe Bartram]] og [[Anna Lund Lorentzen]]. Begge straffe blev dog ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i [[1956]].

==Liste over henrettede==
{|class="wikitable"
|+ Henrettelser ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]] i Danmark fra 1946 til 1950
! Dato Kl.
! Sted
! Navn
! Forbrydelse/Dom
|-
| [[5. januar]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-01-06 [http://www.e-pages.dk/politiken/18992/1/ Fl. Helweg-Larsen henrettet i Gaar] - Den første Dødsdom fuldbyrdet</ref>
| [[København]]
| [[Knud Flemming Helweg-Larsen]]
| SS-Kriegsbereiter og journalist. Dræbte [[Carl Henrik Clemmensen]].
|-
| [[1. juli]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-07-02 [http://www.e-pages.dk/politiken/19938/3/ Marokko Jensen henrettet]</ref>
| [[København]]
| [[Hans Kristian Marinus Jensen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]]. 2 mord og 2 mordforsøg.
|-
| [[8. oktober]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-10-09 [http://www.e-pages.dk/politiken/20471/3/ Eksekveret Dødsdom] - Gestapomanden Frants Erik Toft</ref>
| [[Viborg]]
| [[Franz Erik Toft]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 00:30
| [[Viborg]]
| [[Walther Heldtberg]]
| Vagt og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 03:30
| [[Viborg]]
| [[Albert Johannes Dahl]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] SS-Rottenführer.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:00
| [[København]]
| [[Torben William Wulff]]
| Stikker.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Svend Lundorff Rasmussen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:05
| [[København]]
| [[Ib Nedermark Hansen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 22 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 60 sabotager. 3 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:33
| [[København]]
| [[Svend Thybo Sørensen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 4 [[drab]]. 2 drabsforsøg. 10 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:10
| [[København]]
| [[Aage Thomas Mariegaard]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 10 [[drab]]. 32 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:50
| [[København]]
| [[Robert Lund]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 13 [[drab]]. 27 sabotager. 1 togattent. 1 røveri.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 02:40
| [[København]]
| [[Helge Erik Lundquist]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 21 [[drab]]. 5 drabsforsøg. 26 sabotager. 2 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 03:15
| [[København]]
| [[Kai Henning Bothildsen Nielsen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 57 [[drab]]. 9 drabsforsøg. 116 sabotager. 5 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 04:00
| [[København]]
| [[Henning Emil Brøndum]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Hauptsturmführer. 38 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 59 sabotager. 2 togattentater. 8 røverier.
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:00
| [[Undallslund Skov]], [[Viborg]]
| [[Kristian Egede Lundholm]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] og [[København]].
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Erik Laurits Larsen]]
| Vagt for Organisation Todt, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Odense]].
|-
| [[23. maj]] [[1947]]
| [[Viborg]]
| [[Børge Thorkild Jensen]]
| SS-mand og stikker.
|-
| [[26. juni]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Arne Ejner Park]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]] og SS-Untersturmführer.
|-
| [[2. august]] [[1947]] <ref>Politiken 1947-08-03 [http://www.e-pages.dk/politiken/21278/5/ Dødsdom fuldbyrdet]</ref>
| [[Viborg]]
| [[Hans Kristian Kristensen]]
| Medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Godfred Nielsen]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]] og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Århus]]. Mordforsøg og mishandling af fanger.
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Peter Karl Brinkmand]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[22. januar]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[William Karl Møller Rasmussen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]]
| [[Viborg]]
| [[Johannes Rasmussen]]
| Stikker og medhjælper ved [[Gestapo]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]] 02:00
| [[Viborg]]
| [[Hans Erik Munch]]
| Medhjælper for [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[24. september]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Johannes Konrad Randchau]]
| SS-mand, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Århus]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Poul Michael Hansen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:45
| [[Viborg]]
| [[Niels Riis]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Ejner Robert Walberg Andersen]]
| SS-Rottenführer og medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Ove Charles Hermann Petersen]]
| SD-mand i [[Århus]] og [[København]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Jørgensen (SD-mand)|Aksel Jørgensen]]
| SD-mand i [[Århus]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]]
| [[Viborg]]
| [[Hans Julius]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Jørgen Børge Axel Lorentzen]]
| Leder af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:40
| [[København]]
| [[John Ernst Hemmingsen]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:02
| [[København]]
| [[Enrico Haakon Bernardo Rand]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:34
| [[København]]
| [[Tage Petersen]]
| SS-Obersturmführer og medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:00 <ref name="1949-06-26">Politiken 1949-06-26 [http://www.e-pages.dk/politiken/24081/12/ To henrettelser] - Dødsdommene over kaptajn K. B. Martinsen og sagfører Jakob Holm fuldbyrdet i gaar</ref>
| [[København]]
| [[Knud Børge Martinsen]]
| Kommandør for [[Frikorps Danmark]] og [[Schalburgkorpset]] SS-Obersturmbannführer.
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:30 <ref name="1949-06-26"/>
| [[København]]
| [[Jakob Erik Holm]]
| Adjudant og Auditør i [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[12. juli]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Arne Pedersen]]
| Stikker.
|-
| [[15. september]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Arno Oskar Hammeken]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[21. september]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Henry Peder Emil Riksted]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Helmuth Valdemar Mortensen]]
| Medlem af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Ib Gerner Ibsen]]
| Leder af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Aage Carl Anton Jensen]]
| Souschef i [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:30
| [[København]]
| [[Jørgen Christian Sørensen (nazist)|Jørgen Christian Sørensen]]
| Leder af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 02:00
| [[København]]
| [[Carl Viggo Klæbel]]
| Medlem af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[20. juli]] [[1950]] 01:00 <ref>Politiken 1950-07-21 [http://www.e-pages.dk/politiken/27843/3/ Birkedal Hansen henrettet] - To dødsdømte terrorister benaadet</ref>
| [[København]]
| [[Ib Birkedal Hansen|Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen]]
| Leder af Birkedal Hansen-gruppen.
|}

== Henvisninger ==
{{reflist}}

== Kilder ==
* [[Nina Bisgaard]], ''Kvinder i Modstandskampen'', [[Tiderne Skifter]], København, 1986. ISBN 87-7445-284-3.
* [[Ditlev Tamm]], ''Retsopgøret efter besættelsen'', 1984.
* [[Lars Thorup]], ''Opgør og udrensning. En analyse af retsopgørets baggrund og forløb'' i tidsskriftet "Historievidenskab" nr. 18 - 19, s. 13 - 104, 1980.
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoerets-love-straffelovstillaegget-1945-til-1946 Straffelovstillægget]

[[Kategori:Besættelsen]]

Benutzer:Concord/Rechtsabrechnung (Retsopgøret)

2010-11-21T21:55:21Z

Chlor: /* Liste over henrettede */ Avis notits om Birkedal Hansen

'''Retsopgøret''' er betegnelsen på de især [[strafferet]]lige sager, der førtes mod personer, som under [[besættelsen]] havde samarbejdet med [[Tyskland|tyske]] myndigheder.

Retsopgørets grundlag var [[Landsforræderloven|straffelovstillægget]], som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter [[befrielsen]]. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter den 29. august 1943, hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.

Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte [[værnemager]]e).

101 mænd og 2 kvinder blev efter krigen [[dødsstraf|dømt til døden]] ved [[byret]]terne for [[landsforræderi]] under den tyske besættelse af Danmark. Heraf blev de 78 domme stadfæstede af både [[Østre Landsret|Østre]]/[[Vestre Landsret]] og [[Højesteret]]. De 46 domme blev eksekverede, mens 30 mænd og de 2 kvinder blev [[Benådning|benådet]] af justitsministeren og fik ændret deres straf til [[livsvarigt fængsel]].

Af de 32, der afsonede livsvarigt fængsel, blev den sidste løsladt i [[1956]]. Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt blev benådet og det var således kun danske statsborgere, som blev henrettede.

De to kvinder der blev dødsdømt var [[Grethe Bartram]] og [[Anna Lund Lorentzen]]. Begge straffe blev dog ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i [[1956]].

==Liste over henrettede==
{|class="wikitable"
|+ Henrettelser ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]] i Danmark fra 1946 til 1950
! Dato Kl.
! Sted
! Navn
! Forbrydelse/Dom
|-
| [[5. januar]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-01-06 [http://www.e-pages.dk/politiken/18992/1/ Fl. Helweg-Larsen henrettet i Gaar] - Den første Dødsdom fuldbyrdet</ref>
| [[København]]
| [[Knud Flemming Helweg-Larsen]]
| SS-Kriegsbereiter og journalist. Dræbte [[Carl Henrik Clemmensen]].
|-
| [[1. juli]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-07-02 [http://www.e-pages.dk/politiken/19938/3/ Marokko Jensen henrettet]</ref>
| [[København]]
| [[Hans Kristian Marinus Jensen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]]. 2 mord og 2 mordforsøg.
|-
| [[8. oktober]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-10-09 [http://www.e-pages.dk/politiken/20471/3/ Eksekveret Dødsdom] - Gestapomanden Frants Erik Toft</ref>
| [[Viborg]]
| [[Franz Erik Toft]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 00:30
| [[Viborg]]
| [[Walther Heldtberg]]
| Vagt og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 03:30
| [[Viborg]]
| [[Albert Johannes Dahl]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] SS-Rottenführer.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:00
| [[København]]
| [[Torben William Wulff]]
| Stikker.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Svend Lundorff Rasmussen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:05
| [[København]]
| [[Ib Nedermark Hansen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 22 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 60 sabotager. 3 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:33
| [[København]]
| [[Svend Thybo Sørensen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 4 [[drab]]. 2 drabsforsøg. 10 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:10
| [[København]]
| [[Aage Thomas Mariegaard]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 10 [[drab]]. 32 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:50
| [[København]]
| [[Robert Lund]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 13 [[drab]]. 27 sabotager. 1 togattent. 1 røveri.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 02:40
| [[København]]
| [[Helge Erik Lundquist]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 21 [[drab]]. 5 drabsforsøg. 26 sabotager. 2 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 03:15
| [[København]]
| [[Kai Henning Bothildsen Nielsen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 57 [[drab]]. 9 drabsforsøg. 116 sabotager. 5 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 04:00
| [[København]]
| [[Henning Emil Brøndum]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Hauptsturmführer. 38 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 59 sabotager. 2 togattentater. 8 røverier.
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:00
| [[Undallslund Skov]], [[Viborg]]
| [[Kristian Egede Lundholm]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] og [[København]].
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Erik Laurits Larsen]]
| Vagt for Organisation Todt, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Odense]].
|-
| [[23. maj]] [[1947]]
| [[Viborg]]
| [[Børge Thorkild Jensen]]
| SS-mand og stikker.
|-
| [[26. juni]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Arne Ejner Park]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]] og SS-Untersturmführer.
|-
| [[2. august]] [[1947]] <ref>Politiken 1947-08-03 [http://www.e-pages.dk/politiken/21278/5/ Dødsdom fuldbyrdet]</ref>
| [[Viborg]]
| [[Hans Kristian Kristensen]]
| Medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Godfred Nielsen]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]] og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Århus]]. Mordforsøg og mishandling af fanger.
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Peter Karl Brinkmand]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[22. januar]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[William Karl Møller Rasmussen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]]
| [[Viborg]]
| [[Johannes Rasmussen]]
| Stikker og medhjælper ved [[Gestapo]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]] 02:00
| [[Viborg]]
| [[Hans Erik Munch]]
| Medhjælper for [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[24. september]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Johannes Konrad Randchau]]
| SS-mand, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Århus]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Poul Michael Hansen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:45
| [[Viborg]]
| [[Niels Riis]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Ejner Robert Walberg Andersen]]
| SS-Rottenführer og medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Ove Charles Hermann Petersen]]
| SD-mand i [[Århus]] og [[København]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Jørgensen (SD-mand)|Aksel Jørgensen]]
| SD-mand i [[Århus]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]]
| [[Viborg]]
| [[Hans Julius]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Jørgen Børge Axel Lorentzen]]
| Leder af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:40
| [[København]]
| [[John Ernst Hemmingsen]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:02
| [[København]]
| [[Enrico Haakon Bernardo Rand]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:34
| [[København]]
| [[Tage Petersen]]
| SS-Obersturmführer og medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Knud Børge Martinsen]]
| Kommandør for [[Frikorps Danmark]] og [[Schalburgkorpset]] SS-Obersturmbannführer.
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Jakob Erik Holm]]
| Adjudant og Auditør i [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[12. juli]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Arne Pedersen]]
| Stikker.
|-
| [[15. september]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Arno Oskar Hammeken]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[21. september]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Henry Peder Emil Riksted]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Helmuth Valdemar Mortensen]]
| Medlem af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Ib Gerner Ibsen]]
| Leder af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Aage Carl Anton Jensen]]
| Souschef i [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:30
| [[København]]
| [[Jørgen Christian Sørensen (nazist)|Jørgen Christian Sørensen]]
| Leder af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 02:00
| [[København]]
| [[Carl Viggo Klæbel]]
| Medlem af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[20. juli]] [[1950]] 01:00 <ref>Politiken 1950-07-21 [http://www.e-pages.dk/politiken/27843/3/ Birkedal Hansen henrettet] - To dødsdømte terrorister benaadet</ref>
| [[København]]
| [[Ib Birkedal Hansen|Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen]]
| Leder af Birkedal Hansen-gruppen.
|}

== Henvisninger ==
{{reflist}}

== Kilder ==
* [[Nina Bisgaard]], ''Kvinder i Modstandskampen'', [[Tiderne Skifter]], København, 1986. ISBN 87-7445-284-3.
* [[Ditlev Tamm]], ''Retsopgøret efter besættelsen'', 1984.
* [[Lars Thorup]], ''Opgør og udrensning. En analyse af retsopgørets baggrund og forløb'' i tidsskriftet "Historievidenskab" nr. 18 - 19, s. 13 - 104, 1980.
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoerets-love-straffelovstillaegget-1945-til-1946 Straffelovstillægget]

[[Kategori:Besættelsen]]

Benutzer:Concord/Rechtsabrechnung (Retsopgøret)

2010-11-21T21:47:04Z

Chlor: /* Liste over henrettede */ Avis notits om Hans Kristian Kristensen

'''Retsopgøret''' er betegnelsen på de især [[strafferet]]lige sager, der førtes mod personer, som under [[besættelsen]] havde samarbejdet med [[Tyskland|tyske]] myndigheder.

Retsopgørets grundlag var [[Landsforræderloven|straffelovstillægget]], som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter [[befrielsen]]. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter den 29. august 1943, hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.

Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte [[værnemager]]e).

101 mænd og 2 kvinder blev efter krigen [[dødsstraf|dømt til døden]] ved [[byret]]terne for [[landsforræderi]] under den tyske besættelse af Danmark. Heraf blev de 78 domme stadfæstede af både [[Østre Landsret|Østre]]/[[Vestre Landsret]] og [[Højesteret]]. De 46 domme blev eksekverede, mens 30 mænd og de 2 kvinder blev [[Benådning|benådet]] af justitsministeren og fik ændret deres straf til [[livsvarigt fængsel]].

Af de 32, der afsonede livsvarigt fængsel, blev den sidste løsladt i [[1956]]. Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt blev benådet og det var således kun danske statsborgere, som blev henrettede.

De to kvinder der blev dødsdømt var [[Grethe Bartram]] og [[Anna Lund Lorentzen]]. Begge straffe blev dog ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i [[1956]].

==Liste over henrettede==
{|class="wikitable"
|+ Henrettelser ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]] i Danmark fra 1946 til 1950
! Dato Kl.
! Sted
! Navn
! Forbrydelse/Dom
|-
| [[5. januar]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-01-06 [http://www.e-pages.dk/politiken/18992/1/ Fl. Helweg-Larsen henrettet i Gaar] - Den første Dødsdom fuldbyrdet</ref>
| [[København]]
| [[Knud Flemming Helweg-Larsen]]
| SS-Kriegsbereiter og journalist. Dræbte [[Carl Henrik Clemmensen]].
|-
| [[1. juli]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-07-02 [http://www.e-pages.dk/politiken/19938/3/ Marokko Jensen henrettet]</ref>
| [[København]]
| [[Hans Kristian Marinus Jensen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]]. 2 mord og 2 mordforsøg.
|-
| [[8. oktober]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-10-09 [http://www.e-pages.dk/politiken/20471/3/ Eksekveret Dødsdom] - Gestapomanden Frants Erik Toft</ref>
| [[Viborg]]
| [[Franz Erik Toft]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 00:30
| [[Viborg]]
| [[Walther Heldtberg]]
| Vagt og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 03:30
| [[Viborg]]
| [[Albert Johannes Dahl]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] SS-Rottenführer.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:00
| [[København]]
| [[Torben William Wulff]]
| Stikker.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Svend Lundorff Rasmussen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:05
| [[København]]
| [[Ib Nedermark Hansen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 22 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 60 sabotager. 3 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:33
| [[København]]
| [[Svend Thybo Sørensen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 4 [[drab]]. 2 drabsforsøg. 10 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:10
| [[København]]
| [[Aage Thomas Mariegaard]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 10 [[drab]]. 32 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:50
| [[København]]
| [[Robert Lund]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 13 [[drab]]. 27 sabotager. 1 togattent. 1 røveri.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 02:40
| [[København]]
| [[Helge Erik Lundquist]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 21 [[drab]]. 5 drabsforsøg. 26 sabotager. 2 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 03:15
| [[København]]
| [[Kai Henning Bothildsen Nielsen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 57 [[drab]]. 9 drabsforsøg. 116 sabotager. 5 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 04:00
| [[København]]
| [[Henning Emil Brøndum]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Hauptsturmführer. 38 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 59 sabotager. 2 togattentater. 8 røverier.
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:00
| [[Undallslund Skov]], [[Viborg]]
| [[Kristian Egede Lundholm]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] og [[København]].
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Erik Laurits Larsen]]
| Vagt for Organisation Todt, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Odense]].
|-
| [[23. maj]] [[1947]]
| [[Viborg]]
| [[Børge Thorkild Jensen]]
| SS-mand og stikker.
|-
| [[26. juni]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Arne Ejner Park]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]] og SS-Untersturmführer.
|-
| [[2. august]] [[1947]] <ref>Politiken 1947-08-03 [http://www.e-pages.dk/politiken/21278/5/ Dødsdom fuldbyrdet]</ref>
| [[Viborg]]
| [[Hans Kristian Kristensen]]
| Medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Godfred Nielsen]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]] og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Århus]]. Mordforsøg og mishandling af fanger.
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Peter Karl Brinkmand]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[22. januar]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[William Karl Møller Rasmussen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]]
| [[Viborg]]
| [[Johannes Rasmussen]]
| Stikker og medhjælper ved [[Gestapo]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]] 02:00
| [[Viborg]]
| [[Hans Erik Munch]]
| Medhjælper for [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[24. september]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Johannes Konrad Randchau]]
| SS-mand, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Århus]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Poul Michael Hansen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:45
| [[Viborg]]
| [[Niels Riis]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Ejner Robert Walberg Andersen]]
| SS-Rottenführer og medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Ove Charles Hermann Petersen]]
| SD-mand i [[Århus]] og [[København]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Jørgensen (SD-mand)|Aksel Jørgensen]]
| SD-mand i [[Århus]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]]
| [[Viborg]]
| [[Hans Julius]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Jørgen Børge Axel Lorentzen]]
| Leder af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:40
| [[København]]
| [[John Ernst Hemmingsen]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:02
| [[København]]
| [[Enrico Haakon Bernardo Rand]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:34
| [[København]]
| [[Tage Petersen]]
| SS-Obersturmführer og medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Knud Børge Martinsen]]
| Kommandør for [[Frikorps Danmark]] og [[Schalburgkorpset]] SS-Obersturmbannführer.
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Jakob Erik Holm]]
| Adjudant og Auditør i [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[12. juli]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Arne Pedersen]]
| Stikker.
|-
| [[15. september]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Arno Oskar Hammeken]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[21. september]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Henry Peder Emil Riksted]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Helmuth Valdemar Mortensen]]
| Medlem af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Ib Gerner Ibsen]]
| Leder af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Aage Carl Anton Jensen]]
| Souschef i [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:30
| [[København]]
| [[Jørgen Christian Sørensen (nazist)|Jørgen Christian Sørensen]]
| Leder af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 02:00
| [[København]]
| [[Carl Viggo Klæbel]]
| Medlem af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[20. juli]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Ib Birkedal Hansen|Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen]]
| Leder af Birkedal Hansen-gruppen.
|}

== Henvisninger ==
{{reflist}}

== Kilder ==
* [[Nina Bisgaard]], ''Kvinder i Modstandskampen'', [[Tiderne Skifter]], København, 1986. ISBN 87-7445-284-3.
* [[Ditlev Tamm]], ''Retsopgøret efter besættelsen'', 1984.
* [[Lars Thorup]], ''Opgør og udrensning. En analyse af retsopgørets baggrund og forløb'' i tidsskriftet "Historievidenskab" nr. 18 - 19, s. 13 - 104, 1980.
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoerets-love-straffelovstillaegget-1945-til-1946 Straffelovstillægget]

[[Kategori:Besættelsen]]

Benutzer:Concord/Rechtsabrechnung (Retsopgøret)

2010-11-21T21:27:17Z

Chlor: /* Liste over henrettede */ Avis notits om Gestapomanden Frants Erik Toft

'''Retsopgøret''' er betegnelsen på de især [[strafferet]]lige sager, der førtes mod personer, som under [[besættelsen]] havde samarbejdet med [[Tyskland|tyske]] myndigheder.

Retsopgørets grundlag var [[Landsforræderloven|straffelovstillægget]], som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter [[befrielsen]]. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter den 29. august 1943, hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.

Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte [[værnemager]]e).

101 mænd og 2 kvinder blev efter krigen [[dødsstraf|dømt til døden]] ved [[byret]]terne for [[landsforræderi]] under den tyske besættelse af Danmark. Heraf blev de 78 domme stadfæstede af både [[Østre Landsret|Østre]]/[[Vestre Landsret]] og [[Højesteret]]. De 46 domme blev eksekverede, mens 30 mænd og de 2 kvinder blev [[Benådning|benådet]] af justitsministeren og fik ændret deres straf til [[livsvarigt fængsel]].

Af de 32, der afsonede livsvarigt fængsel, blev den sidste løsladt i [[1956]]. Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt blev benådet og det var således kun danske statsborgere, som blev henrettede.

De to kvinder der blev dødsdømt var [[Grethe Bartram]] og [[Anna Lund Lorentzen]]. Begge straffe blev dog ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i [[1956]].

==Liste over henrettede==
{|class="wikitable"
|+ Henrettelser ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]] i Danmark fra 1946 til 1950
! Dato Kl.
! Sted
! Navn
! Forbrydelse/Dom
|-
| [[5. januar]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-01-06 [http://www.e-pages.dk/politiken/18992/1/ Fl. Helweg-Larsen henrettet i Gaar] - Den første Dødsdom fuldbyrdet</ref>
| [[København]]
| [[Knud Flemming Helweg-Larsen]]
| SS-Kriegsbereiter og journalist. Dræbte [[Carl Henrik Clemmensen]].
|-
| [[1. juli]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-07-02 [http://www.e-pages.dk/politiken/19938/3/ Marokko Jensen henrettet]</ref>
| [[København]]
| [[Hans Kristian Marinus Jensen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]]. 2 mord og 2 mordforsøg.
|-
| [[8. oktober]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-10-09 [http://www.e-pages.dk/politiken/20471/3/ Eksekveret Dødsdom] - Gestapomanden Frants Erik Toft</ref>
| [[Viborg]]
| [[Franz Erik Toft]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 00:30
| [[Viborg]]
| [[Walther Heldtberg]]
| Vagt og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 03:30
| [[Viborg]]
| [[Albert Johannes Dahl]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] SS-Rottenführer.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:00
| [[København]]
| [[Torben William Wulff]]
| Stikker.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Svend Lundorff Rasmussen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:05
| [[København]]
| [[Ib Nedermark Hansen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 22 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 60 sabotager. 3 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:33
| [[København]]
| [[Svend Thybo Sørensen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 4 [[drab]]. 2 drabsforsøg. 10 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:10
| [[København]]
| [[Aage Thomas Mariegaard]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 10 [[drab]]. 32 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:50
| [[København]]
| [[Robert Lund]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 13 [[drab]]. 27 sabotager. 1 togattent. 1 røveri.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 02:40
| [[København]]
| [[Helge Erik Lundquist]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 21 [[drab]]. 5 drabsforsøg. 26 sabotager. 2 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 03:15
| [[København]]
| [[Kai Henning Bothildsen Nielsen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 57 [[drab]]. 9 drabsforsøg. 116 sabotager. 5 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 04:00
| [[København]]
| [[Henning Emil Brøndum]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Hauptsturmführer. 38 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 59 sabotager. 2 togattentater. 8 røverier.
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:00
| [[Undallslund Skov]], [[Viborg]]
| [[Kristian Egede Lundholm]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] og [[København]].
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Erik Laurits Larsen]]
| Vagt for Organisation Todt, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Odense]].
|-
| [[23. maj]] [[1947]]
| [[Viborg]]
| [[Børge Thorkild Jensen]]
| SS-mand og stikker.
|-
| [[26. juni]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Arne Ejner Park]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]] og SS-Untersturmführer.
|-
| [[2. august]] [[1947]]
| [[Viborg]]
| [[Hans Kristian Kristensen]]
| Medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Godfred Nielsen]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]] og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Århus]].
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Peter Karl Brinkmand]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[22. januar]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[William Karl Møller Rasmussen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]]
| [[Viborg]]
| [[Johannes Rasmussen]]
| Stikker og medhjælper ved [[Gestapo]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]] 02:00
| [[Viborg]]
| [[Hans Erik Munch]]
| Medhjælper for [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[24. september]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Johannes Konrad Randchau]]
| SS-mand, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Århus]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Poul Michael Hansen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:45
| [[Viborg]]
| [[Niels Riis]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Ejner Robert Walberg Andersen]]
| SS-Rottenführer og medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Ove Charles Hermann Petersen]]
| SD-mand i [[Århus]] og [[København]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Jørgensen (SD-mand)|Aksel Jørgensen]]
| SD-mand i [[Århus]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]]
| [[Viborg]]
| [[Hans Julius]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Jørgen Børge Axel Lorentzen]]
| Leder af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:40
| [[København]]
| [[John Ernst Hemmingsen]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:02
| [[København]]
| [[Enrico Haakon Bernardo Rand]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:34
| [[København]]
| [[Tage Petersen]]
| SS-Obersturmführer og medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Knud Børge Martinsen]]
| Kommandør for [[Frikorps Danmark]] og [[Schalburgkorpset]] SS-Obersturmbannführer.
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Jakob Erik Holm]]
| Adjudant og Auditør i [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[12. juli]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Arne Pedersen]]
| Stikker.
|-
| [[15. september]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Arno Oskar Hammeken]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[21. september]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Henry Peder Emil Riksted]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Helmuth Valdemar Mortensen]]
| Medlem af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Ib Gerner Ibsen]]
| Leder af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Aage Carl Anton Jensen]]
| Souschef i [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:30
| [[København]]
| [[Jørgen Christian Sørensen (nazist)|Jørgen Christian Sørensen]]
| Leder af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 02:00
| [[København]]
| [[Carl Viggo Klæbel]]
| Medlem af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[20. juli]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Ib Birkedal Hansen|Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen]]
| Leder af Birkedal Hansen-gruppen.
|}

== Henvisninger ==
{{reflist}}

== Kilder ==
* [[Nina Bisgaard]], ''Kvinder i Modstandskampen'', [[Tiderne Skifter]], København, 1986. ISBN 87-7445-284-3.
* [[Ditlev Tamm]], ''Retsopgøret efter besættelsen'', 1984.
* [[Lars Thorup]], ''Opgør og udrensning. En analyse af retsopgørets baggrund og forløb'' i tidsskriftet "Historievidenskab" nr. 18 - 19, s. 13 - 104, 1980.
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoerets-love-straffelovstillaegget-1945-til-1946 Straffelovstillægget]

[[Kategori:Besættelsen]]

Benutzer:Concord/Rechtsabrechnung (Retsopgøret)

2010-11-21T19:47:19Z

Chlor: /* Liste over henrettede */ Avis notits om Marokko Jensen

'''Retsopgøret''' er betegnelsen på de især [[strafferet]]lige sager, der førtes mod personer, som under [[besættelsen]] havde samarbejdet med [[Tyskland|tyske]] myndigheder.

Retsopgørets grundlag var [[Landsforræderloven|straffelovstillægget]], som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter [[befrielsen]]. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter den 29. august 1943, hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.

Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte [[værnemager]]e).

101 mænd og 2 kvinder blev efter krigen [[dødsstraf|dømt til døden]] ved [[byret]]terne for [[landsforræderi]] under den tyske besættelse af Danmark. Heraf blev de 78 domme stadfæstede af både [[Østre Landsret|Østre]]/[[Vestre Landsret]] og [[Højesteret]]. De 46 domme blev eksekverede, mens 30 mænd og de 2 kvinder blev [[Benådning|benådet]] af justitsministeren og fik ændret deres straf til [[livsvarigt fængsel]].

Af de 32, der afsonede livsvarigt fængsel, blev den sidste løsladt i [[1956]]. Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt blev benådet og det var således kun danske statsborgere, som blev henrettede.

De to kvinder der blev dødsdømt var [[Grethe Bartram]] og [[Anna Lund Lorentzen]]. Begge straffe blev dog ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i [[1956]].

==Liste over henrettede==
{|class="wikitable"
|+ Henrettelser ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]] i Danmark fra 1946 til 1950
! Dato Kl.
! Sted
! Navn
! Forbrydelse/Dom
|-
| [[5. januar]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-01-06 [http://www.e-pages.dk/politiken/18992/1/ Fl. Helweg-Larsen henrettet i Gaar] - Den første Dødsdom fuldbyrdet</ref>
| [[København]]
| [[Knud Flemming Helweg-Larsen]]
| SS-Kriegsbereiter og journalist. Dræbte [[Carl Henrik Clemmensen]].
|-
| [[1. juli]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-07-02 [http://www.e-pages.dk/politiken/19938/3/ Marokko Jensen henrettet] </ref>
| [[København]]
| [[Hans Kristian Marinus Jensen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]]. 2 mord og 2 mordforsøg.
|-
| [[8. oktober]] [[1946]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Franz Erik Toft]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 00:30
| [[Viborg]]
| [[Walther Heldtberg]]
| Vagt og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 03:30
| [[Viborg]]
| [[Albert Johannes Dahl]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] SS-Rottenführer.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:00
| [[København]]
| [[Torben William Wulff]]
| Stikker.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Svend Lundorff Rasmussen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:05
| [[København]]
| [[Ib Nedermark Hansen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 22 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 60 sabotager. 3 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:33
| [[København]]
| [[Svend Thybo Sørensen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 4 [[drab]]. 2 drabsforsøg. 10 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:10
| [[København]]
| [[Aage Thomas Mariegaard]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 10 [[drab]]. 32 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:50
| [[København]]
| [[Robert Lund]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 13 [[drab]]. 27 sabotager. 1 togattent. 1 røveri.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 02:40
| [[København]]
| [[Helge Erik Lundquist]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 21 [[drab]]. 5 drabsforsøg. 26 sabotager. 2 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 03:15
| [[København]]
| [[Kai Henning Bothildsen Nielsen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 57 [[drab]]. 9 drabsforsøg. 116 sabotager. 5 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 04:00
| [[København]]
| [[Henning Emil Brøndum]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Hauptsturmführer. 38 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 59 sabotager. 2 togattentater. 8 røverier.
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:00
| [[Undallslund Skov]], [[Viborg]]
| [[Kristian Egede Lundholm]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] og [[København]].
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Erik Laurits Larsen]]
| Vagt for Organisation Todt, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Odense]].
|-
| [[23. maj]] [[1947]]
| [[Viborg]]
| [[Børge Thorkild Jensen]]
| SS-mand og stikker.
|-
| [[26. juni]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Arne Ejner Park]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]] og SS-Untersturmführer.
|-
| [[2. august]] [[1947]]
| [[Viborg]]
| [[Hans Kristian Kristensen]]
| Medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Godfred Nielsen]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]] og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Århus]].
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Peter Karl Brinkmand]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[22. januar]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[William Karl Møller Rasmussen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]]
| [[Viborg]]
| [[Johannes Rasmussen]]
| Stikker og medhjælper ved [[Gestapo]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]] 02:00
| [[Viborg]]
| [[Hans Erik Munch]]
| Medhjælper for [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[24. september]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Johannes Konrad Randchau]]
| SS-mand, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Århus]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Poul Michael Hansen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:45
| [[Viborg]]
| [[Niels Riis]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Ejner Robert Walberg Andersen]]
| SS-Rottenführer og medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Ove Charles Hermann Petersen]]
| SD-mand i [[Århus]] og [[København]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Jørgensen (SD-mand)|Aksel Jørgensen]]
| SD-mand i [[Århus]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]]
| [[Viborg]]
| [[Hans Julius]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Jørgen Børge Axel Lorentzen]]
| Leder af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:40
| [[København]]
| [[John Ernst Hemmingsen]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:02
| [[København]]
| [[Enrico Haakon Bernardo Rand]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:34
| [[København]]
| [[Tage Petersen]]
| SS-Obersturmführer og medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Knud Børge Martinsen]]
| Kommandør for [[Frikorps Danmark]] og [[Schalburgkorpset]] SS-Obersturmbannführer.
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Jakob Erik Holm]]
| Adjudant og Auditør i [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[12. juli]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Arne Pedersen]]
| Stikker.
|-
| [[15. september]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Arno Oskar Hammeken]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[21. september]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Henry Peder Emil Riksted]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Helmuth Valdemar Mortensen]]
| Medlem af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Ib Gerner Ibsen]]
| Leder af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Aage Carl Anton Jensen]]
| Souschef i [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:30
| [[København]]
| [[Jørgen Christian Sørensen (nazist)|Jørgen Christian Sørensen]]
| Leder af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 02:00
| [[København]]
| [[Carl Viggo Klæbel]]
| Medlem af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[20. juli]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Ib Birkedal Hansen|Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen]]
| Leder af Birkedal Hansen-gruppen.
|}

== Henvisninger ==
{{reflist}}

== Kilder ==
* [[Nina Bisgaard]], ''Kvinder i Modstandskampen'', [[Tiderne Skifter]], København, 1986. ISBN 87-7445-284-3.
* [[Ditlev Tamm]], ''Retsopgøret efter besættelsen'', 1984.
* [[Lars Thorup]], ''Opgør og udrensning. En analyse af retsopgørets baggrund og forløb'' i tidsskriftet "Historievidenskab" nr. 18 - 19, s. 13 - 104, 1980.
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoerets-love-straffelovstillaegget-1945-til-1946 Straffelovstillægget]

[[Kategori:Besættelsen]]

Benutzer:Concord/Rechtsabrechnung (Retsopgøret)

2010-11-21T19:34:05Z

Chlor: /* Liste over henrettede */ s/refliste/reflist/

'''Retsopgøret''' er betegnelsen på de især [[strafferet]]lige sager, der førtes mod personer, som under [[besættelsen]] havde samarbejdet med [[Tyskland|tyske]] myndigheder.

Retsopgørets grundlag var [[Landsforræderloven|straffelovstillægget]], som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter [[befrielsen]]. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter den 29. august 1943, hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.

Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte [[værnemager]]e).

101 mænd og 2 kvinder blev efter krigen [[dødsstraf|dømt til døden]] ved [[byret]]terne for [[landsforræderi]] under den tyske besættelse af Danmark. Heraf blev de 78 domme stadfæstede af både [[Østre Landsret|Østre]]/[[Vestre Landsret]] og [[Højesteret]]. De 46 domme blev eksekverede, mens 30 mænd og de 2 kvinder blev [[Benådning|benådet]] af justitsministeren og fik ændret deres straf til [[livsvarigt fængsel]].

Af de 32, der afsonede livsvarigt fængsel, blev den sidste løsladt i [[1956]]. Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt blev benådet og det var således kun danske statsborgere, som blev henrettede.

De to kvinder der blev dødsdømt var [[Grethe Bartram]] og [[Anna Lund Lorentzen]]. Begge straffe blev dog ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i [[1956]].

==Liste over henrettede==
{|class="wikitable"
|+ Henrettelser ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]] i Danmark fra 1946 til 1950
! Dato Kl.
! Sted
! Navn
! Forbrydelse/Dom
|-
| [[5. januar]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-01-06 [http://www.e-pages.dk/politiken/18992/1/ Fl. Helweg-Larsen henrettet i Gaar] - Den første Dødsdom fuldbyrdet</ref>
| [[København]]
| [[Knud Flemming Helweg-Larsen]]
| SS-Kriegsbereiter og journalist. Dræbte [[Carl Henrik Clemmensen]].
|-
| [[1. juli]] [[1946]] 01:30
| [[København]]
| [[Hans Kristian Marius Jensen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[8. oktober]] [[1946]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Franz Erik Toft]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 00:30
| [[Viborg]]
| [[Walther Heldtberg]]
| Vagt og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 03:30
| [[Viborg]]
| [[Albert Johannes Dahl]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] SS-Rottenführer.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:00
| [[København]]
| [[Torben William Wulff]]
| Stikker.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Svend Lundorff Rasmussen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:05
| [[København]]
| [[Ib Nedermark Hansen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 22 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 60 sabotager. 3 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:33
| [[København]]
| [[Svend Thybo Sørensen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 4 [[drab]]. 2 drabsforsøg. 10 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:10
| [[København]]
| [[Aage Thomas Mariegaard]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 10 [[drab]]. 32 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:50
| [[København]]
| [[Robert Lund]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 13 [[drab]]. 27 sabotager. 1 togattent. 1 røveri.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 02:40
| [[København]]
| [[Helge Erik Lundquist]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 21 [[drab]]. 5 drabsforsøg. 26 sabotager. 2 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 03:15
| [[København]]
| [[Kai Henning Bothildsen Nielsen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 57 [[drab]]. 9 drabsforsøg. 116 sabotager. 5 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 04:00
| [[København]]
| [[Henning Emil Brøndum]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Hauptsturmführer. 38 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 59 sabotager. 2 togattentater. 8 røverier.
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:00
| [[Undallslund Skov]], [[Viborg]]
| [[Kristian Egede Lundholm]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] og [[København]].
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Erik Laurits Larsen]]
| Vagt for Organisation Todt, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Odense]].
|-
| [[23. maj]] [[1947]]
| [[Viborg]]
| [[Børge Thorkild Jensen]]
| SS-mand og stikker.
|-
| [[26. juni]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Arne Ejner Park]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]] og SS-Untersturmführer.
|-
| [[2. august]] [[1947]]
| [[Viborg]]
| [[Hans Kristian Kristensen]]
| Medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Godfred Nielsen]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]] og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Århus]].
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Peter Karl Brinkmand]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[22. januar]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[William Karl Møller Rasmussen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]]
| [[Viborg]]
| [[Johannes Rasmussen]]
| Stikker og medhjælper ved [[Gestapo]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]] 02:00
| [[Viborg]]
| [[Hans Erik Munch]]
| Medhjælper for [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[24. september]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Johannes Konrad Randchau]]
| SS-mand, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Århus]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Poul Michael Hansen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:45
| [[Viborg]]
| [[Niels Riis]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Ejner Robert Walberg Andersen]]
| SS-Rottenführer og medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Ove Charles Hermann Petersen]]
| SD-mand i [[Århus]] og [[København]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Jørgensen (SD-mand)|Aksel Jørgensen]]
| SD-mand i [[Århus]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]]
| [[Viborg]]
| [[Hans Julius]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Jørgen Børge Axel Lorentzen]]
| Leder af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:40
| [[København]]
| [[John Ernst Hemmingsen]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:02
| [[København]]
| [[Enrico Haakon Bernardo Rand]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:34
| [[København]]
| [[Tage Petersen]]
| SS-Obersturmführer og medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Knud Børge Martinsen]]
| Kommandør for [[Frikorps Danmark]] og [[Schalburgkorpset]] SS-Obersturmbannführer.
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Jakob Erik Holm]]
| Adjudant og Auditør i [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[12. juli]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Arne Pedersen]]
| Stikker.
|-
| [[15. september]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Arno Oskar Hammeken]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[21. september]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Henry Peder Emil Riksted]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Helmuth Valdemar Mortensen]]
| Medlem af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Ib Gerner Ibsen]]
| Leder af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Aage Carl Anton Jensen]]
| Souschef i [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:30
| [[København]]
| [[Jørgen Christian Sørensen (nazist)|Jørgen Christian Sørensen]]
| Leder af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 02:00
| [[København]]
| [[Carl Viggo Klæbel]]
| Medlem af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[20. juli]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Ib Birkedal Hansen|Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen]]
| Leder af Birkedal Hansen-gruppen.
|}

== Henvisninger ==
{{reflist}}

== Kilder ==
* [[Nina Bisgaard]], ''Kvinder i Modstandskampen'', [[Tiderne Skifter]], København, 1986. ISBN 87-7445-284-3.
* [[Ditlev Tamm]], ''Retsopgøret efter besættelsen'', 1984.
* [[Lars Thorup]], ''Opgør og udrensning. En analyse af retsopgørets baggrund og forløb'' i tidsskriftet "Historievidenskab" nr. 18 - 19, s. 13 - 104, 1980.
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoerets-love-straffelovstillaegget-1945-til-1946 Straffelovstillægget]

[[Kategori:Besættelsen]]

Benutzer:Concord/Rechtsabrechnung (Retsopgøret)

2010-11-21T19:30:45Z

Chlor: /* Liste over henrettede */ Avis notits om Helweg-Larsen

'''Retsopgøret''' er betegnelsen på de især [[strafferet]]lige sager, der førtes mod personer, som under [[besættelsen]] havde samarbejdet med [[Tyskland|tyske]] myndigheder.

Retsopgørets grundlag var [[Landsforræderloven|straffelovstillægget]], som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter [[befrielsen]]. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter den 29. august 1943, hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.

Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte [[værnemager]]e).

101 mænd og 2 kvinder blev efter krigen [[dødsstraf|dømt til døden]] ved [[byret]]terne for [[landsforræderi]] under den tyske besættelse af Danmark. Heraf blev de 78 domme stadfæstede af både [[Østre Landsret|Østre]]/[[Vestre Landsret]] og [[Højesteret]]. De 46 domme blev eksekverede, mens 30 mænd og de 2 kvinder blev [[Benådning|benådet]] af justitsministeren og fik ændret deres straf til [[livsvarigt fængsel]].

Af de 32, der afsonede livsvarigt fængsel, blev den sidste løsladt i [[1956]]. Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt blev benådet og det var således kun danske statsborgere, som blev henrettede.

De to kvinder der blev dødsdømt var [[Grethe Bartram]] og [[Anna Lund Lorentzen]]. Begge straffe blev dog ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i [[1956]].

==Liste over henrettede==
{|class="wikitable"
|+ Henrettelser ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]] i Danmark fra 1946 til 1950
! Dato Kl.
! Sted
! Navn
! Forbrydelse/Dom
|-
| [[5. januar]] [[1946]] 01:30 <ref>Politiken 1946-01-06 [http://www.e-pages.dk/politiken/18992/1/ Fl. Helweg-Larsen henrettet i Gaar] - Den første Dødsdom fuldbyrdet</ref>
| [[København]]
| [[Knud Flemming Helweg-Larsen]]
| SS-Kriegsbereiter og journalist. Dræbte [[Carl Henrik Clemmensen]].
|-
| [[1. juli]] [[1946]] 01:30
| [[København]]
| [[Hans Kristian Marius Jensen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[8. oktober]] [[1946]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Franz Erik Toft]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 00:30
| [[Viborg]]
| [[Walther Heldtberg]]
| Vagt og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]].
|-
| [[11. april]] [[1947]] 03:30
| [[Viborg]]
| [[Albert Johannes Dahl]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] SS-Rottenführer.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:00
| [[København]]
| [[Torben William Wulff]]
| Stikker.
|-
| [[8. maj]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Svend Lundorff Rasmussen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:05
| [[København]]
| [[Ib Nedermark Hansen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 22 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 60 sabotager. 3 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 00:33
| [[København]]
| [[Svend Thybo Sørensen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 4 [[drab]]. 2 drabsforsøg. 10 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:10
| [[København]]
| [[Aage Thomas Mariegaard]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Unterscharführer. 10 [[drab]]. 32 sabotager.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 01:50
| [[København]]
| [[Robert Lund]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 13 [[drab]]. 27 sabotager. 1 togattent. 1 røveri.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 02:40
| [[København]]
| [[Helge Erik Lundquist]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 21 [[drab]]. 5 drabsforsøg. 26 sabotager. 2 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 03:15
| [[København]]
| [[Kai Henning Bothildsen Nielsen]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]]. 57 [[drab]]. 9 drabsforsøg. 116 sabotager. 5 togattentater. 3 røverier.
|-
| [[9. maj]] [[1947]] 04:00
| [[København]]
| [[Henning Emil Brøndum]]
| Medlem af [[Peter-gruppen]] SS-Hauptsturmführer. 38 [[drab]]. 3 drabsforsøg. 59 sabotager. 2 togattentater. 8 røverier.
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:00
| [[Undallslund Skov]], [[Viborg]]
| [[Kristian Egede Lundholm]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Ålborg]] og [[København]].
|-
| [[17. maj]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Erik Laurits Larsen]]
| Vagt for Organisation Todt, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Odense]].
|-
| [[23. maj]] [[1947]]
| [[Viborg]]
| [[Børge Thorkild Jensen]]
| SS-mand og stikker.
|-
| [[26. juni]] [[1947]] 01:30
| [[København]]
| [[Arne Ejner Park]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]] og SS-Untersturmführer.
|-
| [[2. august]] [[1947]]
| [[Viborg]]
| [[Hans Kristian Kristensen]]
| Medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Godfred Nielsen]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]] og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Århus]].
|-
| [[11. oktober]] [[1947]] 01:30
| [[Viborg]]
| [[Peter Karl Brinkmand]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[22. januar]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[William Karl Møller Rasmussen]]
| Medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]]
| [[Viborg]]
| [[Johannes Rasmussen]]
| Stikker og medhjælper ved [[Gestapo]].
|-
| [[13. maj]] [[1948]] 02:00
| [[Viborg]]
| [[Hans Erik Munch]]
| Medhjælper for [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[24. september]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Johannes Konrad Randchau]]
| SS-mand, tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]] og [[Århus]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Poul Michael Hansen]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:45
| [[Viborg]]
| [[Niels Riis]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Kolding]].
|-
| [[12. november]] [[1948]] 01:30
| [[København]]
| [[Ejner Robert Walberg Andersen]]
| SS-Rottenführer og medlem af [[HIPO-korpset]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Ove Charles Hermann Petersen]]
| SD-mand i [[Århus]] og [[København]].
|-
| [[15. januar]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Aksel Jørgensen (SD-mand)|Aksel Jørgensen]]
| SD-mand i [[Århus]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]]
| [[Viborg]]
| [[Hans Julius]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[Esbjerg]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Jørgen Børge Axel Lorentzen]]
| Leder af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 01:40
| [[København]]
| [[John Ernst Hemmingsen]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:02
| [[København]]
| [[Enrico Haakon Bernardo Rand]]
| Medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[10. maj]] [[1949]] 02:34
| [[København]]
| [[Tage Petersen]]
| SS-Obersturmführer og medlem af [[Lorenzen-gruppen]].
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Knud Børge Martinsen]]
| Kommandør for [[Frikorps Danmark]] og [[Schalburgkorpset]] SS-Obersturmbannführer.
|-
| [[25. juni]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Jakob Erik Holm]]
| Adjudant og Auditør i [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[12. juli]] [[1949]] 01:00
| [[Viborg]]
| [[Arne Pedersen]]
| Stikker.
|-
| [[15. september]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Arno Oskar Hammeken]]
| Tolk og medhjælper ved [[Gestapo]] i [[København]].
|-
| [[21. september]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Henry Peder Emil Riksted]]
| Medlem af [[Schalburgkorpset]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:00
| [[København]]
| [[Helmuth Valdemar Mortensen]]
| Medlem af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[25. november]] [[1949]] 01:30
| [[København]]
| [[Ib Gerner Ibsen]]
| Leder af [[Schiøler-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Aage Carl Anton Jensen]]
| Souschef i [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 01:30
| [[København]]
| [[Jørgen Christian Sørensen (nazist)|Jørgen Christian Sørensen]]
| Leder af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[4. februar]] [[1950]] 02:00
| [[København]]
| [[Carl Viggo Klæbel]]
| Medlem af [[Lille Jørgen-gruppen]].
|-
| [[20. juli]] [[1950]] 01:00
| [[København]]
| [[Ib Birkedal Hansen|Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen]]
| Leder af Birkedal Hansen-gruppen.
|}

{{refliste}}

== Kilder ==
* [[Nina Bisgaard]], ''Kvinder i Modstandskampen'', [[Tiderne Skifter]], København, 1986. ISBN 87-7445-284-3.
* [[Ditlev Tamm]], ''Retsopgøret efter besættelsen'', 1984.
* [[Lars Thorup]], ''Opgør og udrensning. En analyse af retsopgørets baggrund og forløb'' i tidsskriftet "Historievidenskab" nr. 18 - 19, s. 13 - 104, 1980.
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoerets-love-straffelovstillaegget-1945-til-1946 Straffelovstillægget]

[[Kategori:Besættelsen]]

Benutzer:Concord/Rechtsabrechnung (Retsopgøret)

2007-07-20T21:25:00Z

Chlor: Uddybning

'''Retsopgøret''' er betegnelsen på de især [[strafferet|strafferetlige]] sager, der førtes mod personer, som under [[besættelsen]] havde samarbejdet med [[Tyskland|tyske]] myndigheder.

Retsopgørets grundlag var [[straffelovstillægget]], som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter [[befrielsen]]. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter 9. april [[1940]], hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.

Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte værnemagere).

101 mænd og 2 kvinder blev efter krigen dømt til døden for [[landsforræderi]] under den tyske besættelse af Danmark.
78 dødsdomme blev stadfæstet ved alle tre retsinstanser.
46 af [[Dødsstraf|dødsdommene]] blev eksekveret.
30 mænd og de 2 kvinder blev benådet af justitsministeren og fik ændret deres straf til livsvarigt fængsel.
Alle 32 der fik livsvarigt fængsel blev senest løsladt i [[1956]].
25 fik nedsat deres straf ved en højere retsinstans.
Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt blev benådet.
Kun danske statsborgere blev henrettet.

De to kvinder der blev dødsdømt var [[Grethe Bartram]] og [[Anna Lund Lorentzen]].
Begge straffe blev dog ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i [[1956]].

== Litteratur ==
* [[Nina Bisgaard]], ''Kvinder i Modstandskampen'', [[Tiderne Skifter]], København, 1986. ISBN 87-7445-284-3.
* [[Ditlev Tamm]], ''Retsopgøret efter besættelsen'', 1984.
* [[Lars Thorup]], ''Opgør og udrensning. En analyse af retsopgørets baggrund og forløb'' i tidsskriftet "Historievidenskab" nr. 18 - 19, s. 13 - 104, 1980.

[[kategori:Besættelsen]]